Nationaldag og Kulturpris

Nersornaat 210613

Kulturpris til Jørgen Kristensen, Qaanaami Aalisartut Piniartut Peqatigiit (QAPP) og N.A.I.P.

Grønlands Selvstyres Kulturpris blev uddelt på Nationaldagen, 21. juni 2013.

Kulturprisen tildeles i år til Jørgen Kristensen fra Ilulissat, Qaanaami Aalisartut Piniartut Peqatigiit (QAPP) og Nuummi Aliikkusersuisartut Isiginnaartitsisartullu Peqatigiiffiat (N.A.I.P).   

Naalakkersuisut har valgt at uddele kulturprisen for to foreninger og en person, der har ydet ekstraordinær indsats inden for det traditionelle grønlandske fangerkultur, amatørteater og immateriel kulturarv.  

Om Jørgen Kristensen, sagde medlem af Naalakkersuisut Nick Nielsen blandt andet:

-       Jørgen Kristensen er en anerkendt og respekteret veteran indenfor hundeslædevæddeløbet ”Avannaata Qimussersua”, som afvikles hvert år i Nordgrønland. Han har ydet en ekstraordinær indsats både i forhold til hundeslædekørsel og væddeløbet, og i år fik han sat rekord, da han vandt Avannaata Qimussersua for 5. gang. Det bemærkes særligt, at han sørger godt for sine hunde og lægger stor vægt på god hundeopdragelse i en tid, hvor brug af grønlandske hunde er faldende. Det er vigtigt for ham, at der er et godt samarbejde mellem ham og hundene. Det skal være teamwork, så hundene også selv har lyst til at løbe. Han viser samtidig viljestyrke og drivkraft og brænder for sin hobby, som han har gjort til sin livsstil, og hvorfor han er blevet ikon for hundeslædekørsel i Grønland.

Om Qaanaami Aalisartut Piniartut Peqatigiit (QAPP) sagde Medlem af Naalakkersuisut blandt andet:

-       Foreningen har valgt at beholde den oprindelige Inughuit levevis med de traditionelle fangstmetoder. Ikke mindst i forhold til qajakfangst efter hvid- og narhvaler. Fangerne har bibeholdt og indført strenge regler for sig selv angående fangst, der bygger på gamle traditioner og samfundets overordnede interesse i at passe på dyrebestandene. De tager udgangspunkt i de oprindelige vedtægter, og det bemærkes særligt, at de har formået at bevare meget af deres oprindelige kultur i en tid, hvor indflydelse fra de vestlige lande er stor. Bæredygtighed er en naturlig del af deres daglige liv som fangere og fiskere. 

Om N.A.I.P sagde Medlem af Naalakkersuisut blandt andet:

-       Foreningen har på frivillig basis gjort sig særligt bemærket sig indenfor kulturlivet, både her i landet og i udlandet. I det senere år har de udviklet sig med flere forskelligartede aktiviteter, som er populære blandt befolkningen, og som inddrager børn og unge. De er særlig kendt for deres forenings dans og musik og udvikling heraf til stor begejstring for befolkningen. De har i samarbejde med vores stamfrænder i Canada skabt opmærksomhed omkring udøvelse af amatørteater om livet i gamle dage, og de er desuden kendt for deres kulturelle aktiviteter i resten af Grønland.

Diplom samt prisen blev på Naalakkersuisuts vegne overrakt af Medlem af Naalakkersuisut, Nick Nielsen.

Læs hele talen her

For yderligere oplysninger, kontakt:

AC fuldmægtig Pia Lynge, telefon +299 34 5706