Opfølgning på frosne bær

Jordbær

Frosne jordbær sandsynlig smittekilde til leverbetændelse

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) udsendte den 7. maj en anbefaling om at koge alle frosne bær inden indtagelse pga. mistanke om risiko for smitte med leverbetændelse.
En opfølgning på sagen viser, at det sandsynligvis var frosne jordbær som var kilde til leverbetændelsen.

Seneste nyt fra Fødevarestyrelsen i Danmark om den aktuelle sag:

Hvilke fødevarer:

Coop Jordbær
Nettovægt: 500 g
Mindst holdbar til datoer: alle datoer
EAN kode: 7340011360377
Produceret i: Belgien

Solgt i følgende butikker i hele landet:
Brugseni og filialer
Butikkerne oplyser, at varen er fjernet efter meddelelse fra Coop d. 30. maj 2013.

Virksomhed, der kalder tilbage:
Coop Danmark A/S

Årsag og risiko:
Der er mistanke om, at nogle af bærrene kan være forurenet med Hepatitis A virus. Virus er dog ikke påvist i bærrene, men de er mistænkt for at være kilden til sygdomsudbruddet med hepatitis A i Danmark. Coop har på dette grundlag valgt at tilbagetrække produkterne af forsigtighedshensyn.

Hvis bærrene spises uden forudgående varmebehandling (kogning i min. 1 minut) er der risiko for at blive smittet med Hepatitis A virus, som giver leverbetændelse.

Symptomerne på infektion med hepatitis A virus er: Feber, kvalme, mavesmerter og senere gulsot. Urinen bliver mørkfarvet, og afføringen bliver lys. Symptomerne viser sig 2-6 uger efter, at man er blevet smittet og varigheden af sygdommen er lang (uger til måneder). I sjældne tilfælde kan sygdommen medføre leversvigt og dødsfald.

Råd til forbrugerne:
Kasser jordbærrene eller lever dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Fødevarestyrelsen anbefaler fortsat at give alle frosne bær et opkog på mindst et minut før de bruges i smoothies, som kagepynt eller til desserter, som ikke bliver varmet op.



Med venlig hilsen

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG)