Start up Greenland

Start Up Greenland fra ide til virkelighed på en weekend

Iværksætter-eventen Start Up Grenland afholdes i Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq fra den 7.juni fra kl. 17.00, hvor der vil være forplejning til alle deltagerne under hele forløbet.

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked og Greenland Business har indtil videre afholdt Start Up Greenland i Nuuk og Sisimiut. Og de byder alle i Qaqortoq med nye forretningsideer velkommen til en 54 timers intens event, hvor de kan præsentere deres ideer og udvikle det til et produkt med hjælp fra erfarne iværksættere samt erhvervskonsulenter fra Greenland Business.

”Det er glædeligt at se den store idérigdom. Jeg er sikker på at mange her i landet har brugbare idéer der med lidt fokuseret hjælp kan omsættes til bæredygtig forretning”, siger Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Jens- Erik Kirkegaard.

Med dommerpanel

Start Up Greenland har indtil videre med stor succes været afholdt i Nuuk og Sisimiut.
”Der var overvældende deltagelse med stor opbakning fra erhvervslivet. Og eventen skabte en god fællesskabs ånd og alle havde en god energi”, siger en erfaren iværksætter Lars Kranker efter eventen i Sisimiut, hvor over 20 personer med gode ideer eller iværksætter ånd deltog.

Dommerpanelet I Sisimiut der bestod af Anita Høegh fra butik Qiviut, Direktør Per Steen fra Pisiffik, Direktør Claus Jensen fra KNI samt Vinni Pietras-Jensen fra 4A Revisionsfirma. Dommerpanelet kårede Ole Møllers ide om en multifabrik, som den bedste ide under eventen.

”Start Up Greenland har været til gavn for mig, hvor jeg fik muligheden for at stå frem og fortælle om min ide”, siger den 33-årige Ole Møller med tilnavnet ”Ole Opfinder”. I Multifabrikken skal der ud fra genbrug f.eks. produceres sprængmåtter af brugte bildæk, gødning til mindre land-og havebrug af fiskemel og træflis fra gamle paller, og fremstilles aluminiumsbåde af færdigskåret plader. Alle disse produktioner vil virke importbegrænsende.

”Vi skal ændre den måde vi tænker på i virksomheder. Ikke kun at producere en bestemt ting, men flere ting ad gangen, for at kunne skabe beskæftigelse året rundt”, siger Ole Møller.

Han fik under Start Up Greenland eventen i Sisimiut muligheden for at udvikle sin ide og fik vurderet om multifabrikken kan realiseres med at lave en forretningsplan.

Dommerpanelet blev præsenteret for 4 relevante projekter.

”Vi har vurderet at Ole Møllers ide vil bidrage mest til det grønlandske samfund som helhed, og har kommercielle muligheder”, siger Claus Jensen direktør for KNI A/S der overordnet set synes, at det var spændende ideer iværksætterne kom med under weekenden.

Det er planen at Start Up Greenland i løbet af efteråret også skal afholdes i Aasiaat og Ilulissat, hvor vinderne skal til opfølgningsevent i Nuuk i uge 47.

Du kan finde flere informationer på www.facebook.com/StartUpGreenland

For yderligere informationer kontakt:
Sara Heilmann, Erhvervskonsulent hos Greenland Business på +299 54 84 04
Lars Møller Kranker, Coach og Mentor i Start Up Greenland +299 23 74 00
Ole Møller, vinderen af Start Up Greenland i Sisimiut +299 27 17 00