Samtale med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst & Landbrug

Stemningsbillede

Else Olsvig fra Tusagassiivik havde samtale med Naalakkersuisoq for Fiskeri, fangst og Landbrug, Karl Lyberth, der i dette interview forklarer, hvilke opgaver og mål han har planer for sit politiske ansvarsområde. 

Karl Lyberth indleder med prøvefiskeri på nye fiskeriarter, der i takt med klimaændringen er begyndt at komme til grønlandsk farvand:

- Vi kan ikke længere komme uden om at foretage prøvefiskerier på de nye fiskerarter. De skal udføres i tæt samarbejde med Naturinstituttet forskningsskib og med implicerede fiskere. Vi ved at varmere havtemperatur og klimaændringen vil føre nye fiskearter med sig, og derfor er det vigtigt at vi undersøger om vi kan få gavn af disse nye fiskearter. Prøvefiskeri på sild og makrel blev allerede igangsat sidste år, og her fik man jo gode resultater som gør at den fortsætter i år. Vi har allerede fundet de fiskere som skal udføre prøvefiskeriet på disse arter og vi har gode forventninger til denne form for fiskeri. Det næste vi skal få undersøgt er om disse fiskearter er kommet for at blive og dermed kan udnyttes kommercielt. Når vi har fået videnskabeligt bevis på at disse fiskearter er kommet for at blive, så kan vi længere sigt begynde at snakke om at få bygget landbaseret fiskeriproduktion med udgangspunkt i disse fiskerier.

Hvad siger resultaterne på de første prøvefiskerier?

Karl Lyberth:- Prøvefiskerierne har vist gode resultater og giver gode forventninger for kommende prøvefiskerier for i år. Ud over disse nye fiskearter så ved vi at torskebestanden er på vej tilbage i vort farvand. Vi har således gode forhåbninger og forventninger til en eventuel voksende torskefiskeri, der kan medføre muligheder for at åbne landanlæg til torskeproduktion i fremtiden. Produktionen på fiskefabrikken i Nanortalik kører i dag på bases af torsk, fanget udenskærs. Vi holder vi produktionen kørende på denne måde, så jollefiskere i Nanortalik også kan fortsætte med at indhandle deres fangst til fabrikken. Der er ligeledes besluttet at starte samme produktionsform i Paamiut, så fabrikken kan producere løbende året rundt. Målet er at få åbnet andre produktionsanlæg på kysten for at skabe flere arbejdspladser.

Tildeling af kvoter har stor betydning for målet med at holde fiskeri indhandlingssteder og fabrikker løbende året rundt?

Karl Lyberth:- I allerhøjeste grad. Det er meget vigtigt at holde fabrikkerne åbne året rundt, ikke kun for fiskerne men også for dem som arbejder i fabrikkerne. Derfor har vi i Naalakkersuisut allerede indledt dialog med Royal Greenland om dette mål.

Denne nye form for kvotetildeling af fisk, fortsætter den?

Karl Lyberth:- Vi har selvfølgelig tanker og ideer til forbedringer til kvotetildelingsformen. Vi har også gode forhåbninger til at kunne øge kvoten især for torskefiskeriet for i år. Det er realistisk at sige at det mål kan realiseres i år. Jeg vil også oplyse at arbejdet hensyn til kvoter for de andre fiskearter er allerede indledt, men i forbindelse med det, så er det vigtigt at komme i tæt dialog med fiskerne, fordi de er ligesom dem der er de daglige brugere af disse fisk og ved en masse ting som vi ikke kender til. Kortfattet kan jeg sige at det er vigtigt at høre og respektere brugernes erfaringer før vi laver forbedringer og nye tiltag.

Det vil sige at den kvartalsvise kvotetildeling fortsætter til I har fundet en ny måde?

Karl Lyberth:- Ja, den fortsætter indtil vi har fundet en ny måde, det er vigtigt at vi få snakket med både fiskerne og andre aktører og implicerede indenfor fiskeriet om hvordan det kan gøres, derfra vurderer vi så hvordan arbejdet gå videre. Men jeg vil sige at arbejdet er allerede igangsat og at der ikke mindst skal ske de nødvendige høringer før vi går videre med sagen. Vi kan ikke regne med at arbejdet er færdigt og nye tiltag besluttet inden året er omme, det er mere realistisk at sige at beslutningerne sker i forbindelse med Inatsisartut forårssamling næste år.

Fiskerivilkår skal være bedre og fiskeriet skal foregå mere løbende i ydreområder og bygder, det er et af jeres mål som Naalakkersuisut.

Karl Lyberth:- Ja det er rigtigt. I den forbindelse kan vi ikke komme uden om at vores største fiskerivirksomhed, Royal Greenland er med i arbejdet. Ikke mindst så er samarbejde med de private fiskevirksomheder såsom Polar Seafood også meget vigtige. Det er vigtigt at tænke fremadrettet med hensyn til eksempelvis at få styrket fiskeriet af hellefisk på østkysten. Her er de private fiskeriaktører meget vigtige medspillere hvis fiskeriet der skal udvikles til det bedre. Det er vigtigt at både fiskere fra vestkysten er med til at styrke fiskerierne både på østkysten og Avanersuaq, Qaanaaq området.

I den forbindelse så har Naalakkersuisut et mål med at få tilført fiskeriet med nye og yngre fiskere.

Karl Lyberth:- Jeg mener at vi ikke kan komme uden om dette emne. Hvis vi kigger på den aktive generation af fiskere i dag, så er de altså ikke så unge mere. De fleste kystnærefiskere er omkring eller over de 50 år, mens antallet af yngre fiskere er langt færre. Det er vigtigt at der kommer nye fiskere, hvis fiskeriet i Grønland skal fortsætte som det gør i dag. Vi ønsker også at få istandsat en bedre kvoteordning så nye og unge fiskere få bedre mulighed for at starte på erhvervet. Mange nye og unge fiskere søger om torskekvote men for afslag på grund af lovgivningen. Vi er allerede i gang med at kigge på alle mulige hindringer som gør det svært at starte på erhvervet. Det såvel torske- og hellefiskefiskeriet. Vi kigger også på muligheden ved overtagelse af fiskekvoter mellem forældre og børn. Det bør være lettere for fiskernes børn at overtage faderens erhvervede kvote, når han skal på pension.

Også har vi en efterhånden forældet fiskeriflåde?

Karl Lyberth: - Det er rigtigt, mange fiskefartøjer er blevet for gamle. De fleste skulle have været udskiftet for længst. Vi er derfor også gået i gang med at udtænke løsningsmuligheder på dette plan. Det er vores ønske at der afsættes flere midler af til fiskeri renoverings fonden og er gået i gang med føre dialog om det med et af bankerne her i Grønland. Vi håber at kunne komme med et fornuftigt resultat ud af dialogen så udskiftning og renovering af fiskeriflåden kan starte om ikke så lang tid.

I har også planer om at tilpasse Fiskeri Loven til fiskernes behov, hvornår sker det?

Karl Lyberth:- Ændringerne sker og træder ikke i kraft allerede i morgen, men vi er gået i gang med de tiltag der skal til for at arbejdet går i gang. Der skal udarbejdes høringer, og vi skal regne med at der bliver udført række seminarer om det. Det er vigtigt at vi ikke skynder os, men arbejder omhyggeligt for at når målet. Vi skal have tid til at høre på fiskernes egne meninger og forslag, og derfra kan vi så fremlægge de første ændringsforslag tidligst under Inatsisartut kommende forårssamling, næste år.

Hvad er de for emner som I mener, bør ændres ved Fiskeri Loven?

Karl Lyberth:- Det vi ønsker at for ændret ved loven er den paragraf, som på dansk kaldes for ”Gummistøvle paragrafen”. Det betyder at hvis man skal komme i betragtning for at få tildelt en fiskekvote, så skal man have indtjent det halve af det man tjente under de sidste 2 års fiskeri. Netop denne betingelse for at, give fiskere og deres efterkommere eller arvtagere få bedre mulighed for at erhverve kvoter og fiske dem selv. Hvis vi ikke genindsætter denne mulighed risikerer vi at ende med meget få kvoteejere og mange uden kvoter i fiskeriet. Så vidt jeg husker så drejer ændringen sig om stk 4. under paragraf 6. i Fiskeri Loven.

Det vil sige at I vil have spredt kvotetildelingen til flere fiskere?

Karl Lyberth:- Vi ønsker at kvoteejere ikke skal være få men mange. Man kan ikke regne med at alle får, men målet er at tildelingen af kvoter bliver til gavn for de fleste fiskere og ikke kun få.

Du er også Medlem af Naalakkersuisut for Landbrug, hvilke ting indenfor målene omkring landbrug begynder I med?

Karl Lyberth:-Vi håber selvfølgelig på at få igangsat flere nye tiltag for landbruget. Fåreholderne er selv allerede gået i gang med nye tiltag i deres erhverv og jeg ved at der arbejdes på flere planer i øjeblikket. Man har etableret Landbrugskommissionen netop med henblik på at forbedre forholdene for landbrugserhvervet. Vi venter spændt på resultatet af kommissionens arbejde og regner med at kommissionen kommer med sine anbefalinger i løbet af næste år. Resultatet af kommissionens arbejde bliver udgangspunktet til kommende nye tiltag indenfor landbruget. Det vi skal regne med er nye ændringsforslag på love der vedrører landbrugserhvervet, ændringerne skal til for at forbedre fåreholdernes forhold, hvor målet er at vi bliver mere selvforsynende med det vi kan få ud af landbruget.