Ny Cheftandlæge

Ny cheftandlæge i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Cheftandlæge Olina Hansen 

Olina Hansen er pr. 1. september 2013 ansat som cheftandlæge i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse.

Olina kommer fra en stilling som fungerende leder for regionstandplejen i Disko. Hun har stor erfaring med arbejdet som tandlæge i Grønland, og har i perioden 1993-2011 arbejdet som chefdistriktstandlæge.

Olina er oprindeligt uddannet tandplejer og tandlæge. Senest har hun taget en Master Of Public Health.

Olina Hansen afløser cheftandlæge Frank Senderovitz som efter mere end 25 år på posten har valgt at gå på pension. Frank Senderovitz fratræder med udgangen af 2013.


For yderligere oplysninger kontakt:
Styrelseschef Jóanis Erik Køtlum på telefon: +299 34 43 93 eller e-mail: sundhedsledelsen@peqqik.gl