Mødet med norsk ambassadør

Aleqa og Ingvar 300513

Formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond mødte Ingvar Havnen, norsk ambassadør i København 30. maj 2013.

Den norske ambassadør Ingvard Havnen besøgte i går Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, hvor han takkede for at måtte komme og samtidig benyttede lejligheden til at invitere Formanden for Naalakkersuisut til Norge i forlængelse af Nordisk ministerrådsmødet i oktober 2013.

Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond kvitterede og takkede for diskussionen på det netop overståede statsministermøde i Stockholm, hvor vigtigheden af det nordiske samarbejde og især fokus på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden var på dagsordenen.

På statsministermødet i Stockholm den 15.-16.maj blev de nordiske landes deltagelse i Arktisk Råd også diskuteret. Det var en vigtig lejlighed for Danmark, Grønland og Færøerne, her at få forklaret vores fælles position i forhold til Arktisk Råd. Derfor bragte Formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond også dette op for den norske ambassadør i går. Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond udtaler herfra:

”I forlængelse af vores samtale blev spørgsmålet om Grønlands rolle i Arktis Råd rejst, i denne sammenhæng appellerede jeg til, at et stærk sammenhold omkring spørgsmålet var vigtig for Grønland og øget indflydelse kan opnås via støtte fra vores nærmeste samarbejdspartnere.”