Aleqa Hammond: De første 100 dage

Lydfil på grønlandsk

Formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond fremlagde tirsdag d. 30.april 2013, Naalakkersuisut´s mål, de første 100 dage, i deres regeringstid. Else Olsvig fra Tusagassiivik spurgte Aleqa Hammond, hvorfor det vigtigt for Naalakkersuisut at sætte mål for de første 100 dages regeringstid:

Aleqa Hammond: - Det er vigtigt at samfundet ikke er i tvivl om, hvad landets regering har til mål for. Samfundet skal kunne regne med at vide hvad det er vi vil. Her snakker vi om erhvervsdrivende, fiskere, kommuner og uddannelsessteder som har krav på at vide, hvad vi har besluttet at bruge vores kræfter til.

Betyder det at I vil nå at realisere Jeres mål indenfor de næste 100 dage?

Aleqa Hammond: -Det kan være at, vi når at realisere det vi har sat os for indenfor de første 100 dage. Arbejdet er i gang, men selve hovedformålet er at få igangsat arbejdet indenfor disse første 100 dage.

Hvad handler målene i hovedtræk om?

Aleqa Hammond: -Bekæmpelse af arbejdsløshed bliver et tværgående tema for alle departementer. Arbejdsløshed er et samfundsproblem som ikke kun handler om penge, men også om de enkeltes følelse af selvværd. At miste arbejde kan gøre stor skade for den enkeltes selvværdsfølelse. At ikke være med til at kunne forsørge sin familie, følelsen af at være til besvær og alt det kan ses og mærkes hos de børn, hvis forældre har mistet arbejde. Derfor er det vigtigt at vi erkender at problemet er stort og at vi alle skal være sammen om at løfte det.

Derudover har I mål omkring det mere nære menneskelige og sociale forhold.

Aleqa Hammond: -Ja, kampen imod seksuelt misbrug er et mangeårigt kamp her i landet, derfor er det også på tide at vi nu også begynder at kigge på voksne, som har været seksuelt misbrugte i deres barndom. De har brug for et sted hvor de kan blive behandlet og få rådgivning. Det er ikke nok bare at indrømme og erkende at de har været udsat for overgreb. Mange af de mennesker lider i dag på grund af det traumatiske overgreb som de har været udsat for i deres barndom. Nogle har svært ved at holde fast ved et job, de får selvmordstanker, de elsker deres børn, men desværre ikke magter at være der for dem. De har mange forskellige personlige problemer, og har krav på at få den nødvendige hjælp de har behov for, som alle os andre. For de borgere har vi allerede igangsat tiltag som sigter på at man etablerer et rejsehold af behandlere, der rejser til byer og bygder, hvor der er behov for behandling af borgere som har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom. Vi mener at vi ikke bare kan vente mere på at et behandlingshus er bygget, det er et problem, som vi skal gøre noget ved omgående. På længere sigt er det målet at få etableret et behandlingssted.

Jeres kommende tiltag handler om at skabe arbejde indenfor fiskeri og fangsterhvervet.

Aleqa Hammond: - Vi ved jo at der findes årligt tilbagevendende problemer i fiskeriet, som er vores hovederhverv. Det er meget dyrt for samfundet at disse problemer bliver ved med at vende tilbage. Motivationen for at arbejde rammes, fabrikker og indhandlingssteder lukkes, arbejdskraften sendes hjem og dermed rammes landets økonomiske kontinuitet. Det er derfor vigtigt at vi ser problemer indenfor hovederhvervet som de vigtigste opgaver. Vi må sikre at de som arbejder for landets økonomi har gode forhold, vi har derfor allerede igangsat nye tiltag som skal forbedre situationen med fiskeriet. Det er ligeledes vigtigt for os at få de som lever af fiskeriet med til at forme de tiltag, som kan gøre op med problemet. Det er ikke kun Naalakkersuisut, eksperter og biologer der kommer til at beslutte, hvordan vi kommer videre, men alle de som har med fisken og fiskeriet skal være sammen om at løfte opgaven.

Men hvad vil de første handlinger handle om?

Aleqa Hammond: - Vi har allerede gået i gang med at snakke med Naturinstituttet om kommende handlingstiltag. Departementet for Fiskeri og Departementet for Erhverv har holder seminar om, hvor vi alle sammen bedst starter med at forme de nødvendige tiltag der skal til for at løfte opgaven.

Fiskeri og fangst har stor tilknytning til de ydre områder og bygderne.

Aleqa Hammond: - Fiskeriet er det eneste faste indtægtskilde i mange yderområder og bygder. Modsat forhold i Nuuk har de har ikke et væld af valgmuligheder når det gælder om at finde nye jobs. Så derfor er fiskeriet og fangsten en grundlæggende basis for dem. Hvis fiskeriet stopper rammes hele bygdens befolkning hård. Det er derfor vigtigt at pointere, at hvis det er vores mål at forbedre vores velfærd, så er det vigtigt at sætte velfærdsgrænsen til mindst at have et arbejde. At have et arbejde skal være et vigtigt grundelement for hele samfundets velfærd. Derfor tager vi netop det problem meget alvorligt.

Og hvad handler disse tiltag om?

Aleqa Hammond: - Vi vil revurdere ønsket om at holde indhandlingsstederne åbne året rundt og betingelser omkring indhandling. Vi sætter også spørgsmålstegn ved om vi skal fortsætte med at sende fisk, hvor man kun har taget hovedet af til videre forarbejdning i udlandet, eller om hvilke muligheder der findes for at forædle fisken herhjemme, inden den sælges til udlandet. Vi tænker på bedre indtjening fra fiskeriproduktionen. Mange gange sendes fisken bare videre til Danmark og andre lande til videreforædling, hvorfra de så sælges i markederne. Her i landet, hvor vi har uanede mængder af vandressourcer og hvor vi er i gang med at udvikle energisektoren med vandkraft, og hvor prisen på vandenergi er faldende, må vi tænke på vores konkurrencedygtighed. Vi må se at begynde at tænke på at gøre op med tanken om at forædling af produkter her i landet er for dyrt. Vi har brug for flere arbejdspladser og vi har mulighed for at skabe prisdygtig vandenergi af vores enorme vandressourcer. Derfor har vi i Naalakkersuisut et specifikt mål på dette område om at gøre vores land konkurrencedygtigt på verdensmarkedet.

Men hvornår indledes arbejdet for at nå det mål?

Aleqa Hammond: - Det er målet at arbejdet er indledt i løbet af vores 4-årige regeringsperiode, og hvis det ikke skulle blive muligt at realisere målet, så skal tiltaget være begyndt. Vi håber selvfølgelig meget på at realisere vores mål i løbet af vores regeringstid, men det største ansvar der skal til for at bakke op om denne opgave ligger hos Inatsisartut (Lanstinget/parlamentet).

I har mål for at forbedre fiskerierhvervet, dette i takt med klimaændringen, og faktisk så er man begyndt at finde nye fiskearter i vores farvand.

Aleqa Hammond: - Allerede sidste år fandt vi ud af at makrellen er kommet til Grønlandsk farvand og dette giver os mulighed for at udføre prøvefiskeri på makrel. Vi vil fortsætte arbejdet med det få flere deltagerer ind i prøvefiskeri fasen. Klimaændringen og varmere havtemperatur fører nye muligheder med sig. Fiskeriet er ikke kun tynget af problemer men også nye muligheder, som vi bør være opmærksomme på at få udnyttet hurtigere i størst mulig omfang. Det er ønsket at få startet flere prøvefiskerier på de nye forskellige fiskearter og ikke mindst få undersøgt de områder, hvor der tidligere ikke har været fiskeri. Det er vigtigt at være opmærksom på at det kun, kan realiseres, hvis vi alle er sammen om at bakke op om og løfte denne opgave. Vi er nødt til at skabe nye indtægtsmuligheder for fremtiden. Vi har en fantastisk samarbejdsaftale med EU omkring fiskeri og uddannelser, vi ser nye muligheder der med blandt andre i form af finansieringsmuligheder for prøvefiskeri i Grønland. Det vil betyde bedre muligheder for både Grønland og EU. Så vi har der en opgave både for Grønland men også i forhold til udlandet.

Hvornår påbegyndes prøvefiskerierne?

Aleqa Hammond: - Det er startede så småt allerede sidste år, men målet er at de skal være flere i år. Først skal vi finde ud af hvor det er bedst at udføre prøvefiskeri, hvem der skal udføre dem og med hvilke fartøjer det skal gøres.

Aleqa Hammond kom ind på uddannelser under sin fremlæggelse om Naalakkersuisut´s mål i de første 100 dage:

- Uddannelse er meget vigtig. Men det er ikke nok med at sige at vi skal uddanne os. Det er også vigtigt at sikre at have nok af nødvendige uddannelsesinstitutioner og steder. Der er stadig alt for mange som starter på håndværksuddannelser men må stoppe uddannelsen undervejs, fordi de ikke kan finde praktikpladser. Lige i øjeblikket holder den ene efter den anden af Namminersorlutik Oqartussat´s (Selvstyrets) store selvskaber generalforsamlinger. I disse generalforsamlinger er mit gennemgående budskab: ” Det er meget vigtigt for samfundet at det går godt for selskaberne, men endnu er det vigtigere at selskaberne, som er eget af samfundet er med til at løfte uddannelsesopgaven”. Jeg har nævnt rederiet Royal Arctic Line, som har skabt plads til mange praktikanter som et godt eksempel, og opfordrede derfor alle de andre selskaber om at følge op på Royal Arctic Lines gode erfaringer. Hvis vi skal ønske det overfor de private selskaber bør de offentlige være i førertrøjen når det gælder om at erhverve praktikanter.

Hvordan skal dette mål realiseres?

Aleqa Hammond: - Mange har praktikpladser til rådighed, men mange erkender også at der bør være flere. Arbejdspladserne i Grønland er også så begrænset i antal at der ikke altid er plads til alle praktiksøgende. Det største arbejdspladser finder hos de offentlige, derfor har de offentlige det største ansvar for at skabe og være med til at løfte uddannelsesansvaret og skabe plads til elever. Vi vil derfor være med til at opfylde ønsket om et juridisk bindende krav om at være med til at løfte uddannelsesansvaret. I dag er man ofte i tvivl om ansvaret for praktikpladser og nye uddannelser indenfor byggeri ligger i Departementet for Erhverv eller i Departementet for Uddannelse. Det tvivl skal væk, samfundet skal vide præcis, hvor ansvaret for disse er henne. På den måde skaber vi en lovgivning som støtter op om elevernes behov og som er svær at omgås for virksomheder.

Dette tiltag vil komme til at kræve flere elevhjem og kollegier.

Aleqa Hammond: - Bestemte byer på kysten har størst behov for at få løst problemet med kolligie manglen. Og heldigvis så er både Inatsisartut (Landstinget) og Naalakkersuisut enige i at løse dette problem. Vi agter at fortsætte den gode kurs, som forrige Naalakkersuisut og andre Naalakkersuisut før dem havde igangsat. Det er selvfølgelig ønskeligt at byggeriet skal gå hurtigt og uden forsinkelser, så mange unges start på uddannelse påvirkes så lidt som muligt.

Omverdenens interesse for Grønland vokser og bliver større i takt med udviklingen af vores råstof aktiviteter. I har selvfølgelig også mål for dette område.

Aleqa Hammond: - Udlandets syn på vort land som en god samarbejdspartner vokser, og udlandet elsker at snakke om os. For det første så begyndte man at få øjnene op for klimaændringen og dets konsekvenser for arktisk. Vort land anses for at være et godt forskningsbase for klimaændring og ud over det er nordvestpassagen og eventuel masseturisme i arktisk i fremtiden, gode debatemner verden over. For det andet, så vækker vores smeltende indlandsis, som har blotlagt en del nye råstoffer i undergrunden stor interesse og debat i udlandet. For det tredje så har vi overtaget retten til at udnyttelse vores egen undergrund. Det betyder at det er os som udlandet skal henvende sig til i forhold til spørgsmål og interesse som vedrører udnyttelse og udvinding af råstoffer. Grønland har overtaget ansvaret for udlicitering af råstofudvindingen. Disse tre emner betyder at interessen for vort land er vokset og stadig vokser, og det skal vi udnytte ikke kun i råstof øjemed, men også når det gælder udvikling af andre erhverv her i landet. Råstofeventyret bør får bedre synergieffekt for hele landets erhvervsmæssige og økonomiske udvikling. Det gælder om at det får et godt resultat for både vores kommunikation med omverdenen, for uddannelser, for turismen og produktionen. Vi skal vide hvilke muligheder dette åbner for vores samfund.

Og det skal vi være opmærksom på vores udenrigspolitiske område. Grønland har endnu ikke hjemtaget hele ansvaret for det udenrigspolitiske område, ansvaret ligger stadig hos staten. Men ikke desto mindre så mener vi i Naalakkersuisut, at hvis vi udnytter alle vores aftaler på en fornuftig måde så bliver høsten størst. Vi har fået større mulighed for at påvirke den danske politik om arktiske forhold og det vil vi udnytte. Og jeg tror at danskerne allerede kan mærke at vi er i gang med at gøre brug af denne forpligtelse.

Hvilke konsekvenser forventer I? I snakker blandt andet om åbne en repræsentation i USA?

Aleqa Hammond: - Inatsisartut godtog forslaget om det allerede for et par år siden. Men det er ikke realiseret endnu. Derfor besluttede jeg at jeg vil starte med at arbejdet for at realisere det, fordi jeg mener at hvis vi skal vise omverden Grønland som et stærkt land, så bør vi kunne vise at vi har viljen til at etablere repræsentationer rundt omkring hvor vi er nemmere at komme til og hvorfra vi kan etablere nye samarbejdsparter og kontakter. Vi kan ikke længere bare side her i landet og vente på at andre skal komme til os, vi må gøre vores til at komme til de lande som vi anser som interessante at samarbejde med. Og derfor agter vi for næste år 2014 kommende Finanslov at afsætte midler til etablering af en Repræsentation i USA´s hovedstad Washington D.C. Men det kan kun realiseres hvis flertallet i Inatsisartut giver støtte til ideen.

Hvor godt hænger Naalakkersuisu´s mål for de første 100 dage med koalitionsaftalen?

Aleqa Hammond: - Alle målene har udgangspunkt i koalitionsaftalen. Naalakkersuisut er enige om alle de emner som er nedskrevet i målene. Arbejdet er allerede i gang med baggrund i disse mål. Målene ligger til grund for vort arbejde. Det er i denne forbindelse meget vigtigt at understrege at det ikke er vigtigt at hæfte sig ved, hvem der er ophavsmand til ideerne og hvem der har påbegyndt arbejdet. Vi er i Naalakkersuisut forpligtet til at fortsætte et godt stykke arbejde og eventuelt ændre fremgangsmåde, hvis vi mener at det kunne gøres bedre, uanset hvem og hvilken koalition der har måttet stået for igangsættelsen før os. Vi er forpligtet til at administrere og bruge samfundets midler på en fornuftig måde. Og det er i det ånd vi har igangsat vores arbejde.

Hvad vil I gøre efter de første 100 dage?

Aleqa Hammond:-Efter de første 100 dage skal Finansloven for 2014 gerne står klar til fremlæggelse for Inatsisartut. Og alle mål som står indenfor rammerne for dette års Finanslov skal være påbegyndt. Det er målet at, efter de første 100 dage så skal de spor vi har sat os for køre med god føre sådan så vi er klar til den første Inatsisartut efterårssamling i vores regeringstid.