Seksuelt misbrugte skal have professionel hjælp

Naalakkersuisoq for Familie, Martha Lund Olsen, vil etablere et rejsehold, der skal behandle voksne med senfølger af seksuelt misbrug i barndommen.

Et stort antal voksne i Grønland har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom, og det har i mange tilfælde medført sociale og psykiske problemer i voksenlivet. Derfor vil Naalakkersuisoq for Familie, Martha Lund Olsen, etablere et professionelt behandlingstilbud, der når bredt ud i samfundet.

”Vi har i mange år fokuseret på at forebygge seksuelt misbrug, og vi kan glæde os over, at Grønland er det arktiske land, der er nået længst med at bryde tabuet og bekæmpe misbruget. Men vi må erkende, at forebyggelse ikke er nok, hvis vi skal problemet til livs, for seksuelt misbrug medfører ofte alvorlige psykiske problemer, der kræver professionel behandling”, siger Martha Lund Olsen.

Det fremtidige rejsehold skal bestå af ansatte fra videns- og behandlingscenteret Saaffik, der yder professionel hjælp til seksuelt misbrugte børn og deres familier, samt selvstændige psykologer.

”Målet er at styrke vores familier. Ved at tilbyde voksne behandling, kan vi give dem mulighed for at opnå mere overskud i deres familieliv. Derudover kan behandling hjælpe til at flere bliver arbejdsmarkedsparate, ligesom den kan forebygge nye overgreb. Vi har brugt for mange ressourcer på forebyggende indsatser, som ikke har haft tilstrækkelig effekt. Min erfaring er, at behandling virker”, forklarer Martha Lund Olsen.

Det nyslåede medlem af Naalakkersuisut ønsker at iværksætte en række ’straksinitiativer’ de første 100 dage, der blandt andet skal hjælpe børn og voksne, som lider under følgerne af seksuelt misbrug. Derfor skal det undersøges, hvordan der kan etableres behandlingstilbud ude på kysten inden for en kort tidshorisont. Planen er, at behandling af både børn og voksne skal høre under Saaffik.

”Jeg mener, vi har ventet længe nok. Vi har brug for reelle behandlingstilbud, der kan give seksuelt misbrugte medborgere mulighed for at komme videre, og vi har brug for, at socialforvaltningerne får de nødvendige ressourcer til at tage hånd om de sager, der kommer ind”, slutter Martha Lund Olsen.

For nylig har rapporten ”Unges trivsel i Grønland 2011” vist, at forekomsten af seksuelle overgreb mod drenge og piger er på samme høje niveau som i 2004, hvor undersøgelsen blev gennemført første gang.

 

Om senfølger af seksuelt misbrug

Senfølger af seksuelle overgreb i barndommen er kendetegnet ved en række psykiske og sociale problemer i voksenlivet.

Blandt de hyppigst forekommende senfølger er posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), angst og depression. Desuden kan senfølger vise sig som lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, spiseforstyrrelser, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug.

Det er ikke alle, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, som udvikler senfølger som unge eller voksne. Særligt tre faktorer spiller ind:

  • Overgrebets karakter - jo mere alvorligt, jo større er risikoen for senfølger
  • Relationen til krænkeren - en tæt relation skaber støre risiko for senfølger
  • Varighed - over jo længere en periode overgrebene foregår, jo større er risikoen for senfølger

Derudover kan belastende forhold i barndommen have betydning. Senfølgerne kan dukke op i forskellige situationer og perioder og behøver ikke være permanent til stede. Dødsfald, graviditet, skilsmisse eller lignende kan være gøre, at senfølgerne bliver værre i en periode, mens de måske ikke er fremtrædende i andre.

Både de psykiske og de sociale konsekvenser af senfølger efter seksuelt misbrug kan give problemer med at opretholde en almindelig tilværelse med arbejde, familie og venner.

Kilde: Socialstyrelsen