Sommertiden begynder lørdag 30. marts 2013

Så er det ved at være sommer igen. Derfor skal vi traditionen tro stille uret en time frem. Det sker den sidste weekend i marts måned, hvor sommertiden begynder.

I Vestgrønland og Tasiilaq stilles uret en time frem lørdag den 30. marts 2013 klokken 22.00, så klokken bliver 23.00.

I Illoqqortoormiut stilles uret en time frem søndag den 31. marts 2013 klokken 00.00, så klokken bliver 01.00.

I forsvarsområdet ved Pituffik og Danmarkshavn anvendes ikke sommertid, og klokken bliver derfor ikke ændret.

Ændringen af uret til sommertid sker i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15, 20. oktober 2009 om fastsættelse af sommertid.