Natur- og Miljøpris 2012

Selvstyrets Natur- og Miljøprisen for 2012 i kategorien ”Løfte natur- og miljøbevidstheden hos os alle” tildeles Ipiutaq Guest Farm, ejet af Agathe Devisme og Kalista Poulsen

Under en sammenkomst den 11. februar 2013 overrakte Borgmester Simon Simonsen, Kommune Kujalleq, på vegne af Medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Anthon Frederiksen Grønlands Selvstyres Natur- og Miljøpris for 2012 til Ipiutaq Guest Farm, ejet af Agathe Devisme og Kalista Poulsen i kategorien ”Løfte natur- og miljøbevidstheden hos os alle”.

Prisen tildeles som en påskønnelse af personer, institutioner eller organisationer, der som foregangsmænd og ildsjæle er med til at løfte natur- og miljøbevidstheden hos os alle, eller som med deres projekter yder en konkret indsats for at forbedre miljøet i Grønland.

Naalakkersuisut har motiveret tildelingen af Natur- og Miljøprisen for 2012 til Ipiutaq Guest Farm, ejet af Agathe Devisme og Kalista Poulsen således:

“Ipiutaq Guest Farm, ejet af Agathe Devisme og Kalista Poulsen har siden sin etablering i 2005 haft et gennemgående fokus på miljø og ren energi. Ipiuteq Guest Farm er et glimrende eksempel på, hvad en fåreholder kan gøre, for at passe på miljøet, samt give inspiration til, hvordan husholdninger og større virksomheder kan hjælpe miljøet.

Ipiutaq Guest Farm har siden 2005 foretaget en omfattet oprydning på stedet, og taget initiativ til at undersøge muligheden for at få et skib rundt til fåreholderne for at indsamle affald. Desuden er der installeret solcelle-paneler for at nedbringe forbruget af diesel, og der gøres meget for i at udnytte lokale råvarer.”

Tale på vegne af Medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Anthon Frederiksens, holdt af Borgmester Simon Simonsen, Kommune Kujalleq, under overrækkelsen vedhæftes denne pressemeddelelse.

Talen kan læses her.

Foto: Ole Mølgaard-Motzfeldt