Tale ved Nytårsreceptionen 9. januar 2013

Formand for Naalakkersuisut Kuupik Vandersee Kleist

Det er mig en stor fornøjelse at byde jer velkommen til denne Nytårsfejring.

Denne reception er en, som mine kolleger og jeg ser frem til med stor spænding, da den er en af de få lejligheder til at mødes med jer:  vores udvidede danske familie repræsenteret ved den danske regering, folketinget samt det danske erhvervsliv og civilsamfund, og sidst men bestemt ikke mindst det diplomatiske korps.

Nu, hvor jeg ser tilbage på året 2012, så kan jeg ikke lade være med at udbryde: SIKKE ET År !!

Som følge af vores forslag om en rammelovgivning for storskalaprojekter, som åbner op for internationale licitationer, blev 2012 et år fyldt med interessante og til tider dramatiske debatter. De intense diskussioner i Grønland gav ekko i Danmark i form at en overvældende mediedækning og debat.

På den baggrund var det med en stor tilfredsstillelse, at Inatsisartut vedtog loven og anden relateret lovgivning den 7. december. Vi har nu en vigtig rammelov, som gør, at vi nu kan behandle ansøgninger om udnyttelse af vore rige naturforekomster. Hvilket vil bidrage til en fremtidig diversificering af vores økonomi og dermed gøre den mere modstandsdygtig.

Uagtet de spændende potentialer i nye industrie er og forbliver den bæredygtige udnyttelse af vore havressourcer af vital betydning for Grønland. Havets rigdomme udgør mere end 90 % af vores eksport. Igennem århundreder har vi levet i harmoni med Sassuma arnaa, - Havets moder. Og vores fangst baserer sig på videnskabelige rådgivning om bæredygtig fangst. Dette gælder også indenfor hvalfangst, hvor vi fortsætter med at følge rådgivningen fra den Internationale Hvalfangstkomités videnskabelige udvalg.

Når det gælder anlægsarbejdere ved storskalprojekter siger det sig selv, at disse ikke kan påbegyndes, uden at man kan sikre indrejse- og opholdstilladelse til den nødvendige og midlertidige udenlandske arbejdskraft. Ændringsforslag til den nuværende danske udlændingelov vil blive fremsat i folketinget indenfor de næste få måneder.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at genkende vores land Grønland i de dramatiske og undertiden skræmmende dommedagsscenarier, som jeg læser om i medierne i relation til vores storskala lovgivning. Lad mig gøre det klart, at denne lov er særdeles vigtig for Grønland og vores fremtidige udvikling. Det er også derfor, at jeg er meget glad for, at loven - efter en grundig debat - blev vedtaget med stort flertal i Inatsisartut . Vi er meget bevidst om vigtigheden af at forfølge en balanceret udvikling. Men som alle andre lande med en kolonihistorie kan vi også være noget følsomme, når vi bliver belært om, hvad vi bør gøre og ikke gøre.

Grønland har forhåbninger om en større grad af selvbestemmelse eller autonomi, nøjagtigt som det er formuleret i Lov om Selvstyre for Grønland, og vi vil gerne og har en reel ret til at udøve vores selvbestemmelsesret og opnå et ligeværdigt forhold til Danmark. Så det burde ikke være den store overraskelse, at vi - som forudset i Lov om Selvstyre - rent faktisk udøver vores selvbestemmelsesret i vores dagligdag.

Jeg kan også betro jer, at ordet ”løsrivelse” ikke er det første, jeg tænker på når jeg vågner op om morgenen. Udøvelsen af selvbestemmelsesretten og det ansvar, som følger heraf, er langt vigtigere end spekulationer over mulige, fremtidige forfatningsmæssige relationer mellem Danmark og Grønland….og for ikke at forglemme: vor færøske brødre og søstre.

Vi deler en lang historie og en stærk sammenhørighed med Danmark. Dette giver også Danmark en uantastelig ”konkurrencefordel”, når det gælder vores udviklingsbestræbelser. Vi vil fortsat skabe historie med Danmark indenfor rammerne af et dynamisk, fremadskuende og gensidigt berigende familieforhold.

Som tidligere år var 2012 også året, hvor vi fornyede vores samarbejde og vores aftaler med venner og naboer i Arktis, i Nordatlanten såvel som med EU. Vi er også ganske tilfredse med de resultater, vi opnåede for EU's oversøiske lande og territorier under vores formandskab for OLT-sammenslutningen, ligesom vi var glade for at få besøg af EU's 27 COREPER-ambassadører.

Udover disse vore ”traditionelle” relationer, fortsatte vi med at videreudvikle og udvide vores internationale relationer:

I september 2012 havde jeg den store ære og fornøjelse at kunne modtage Præsidenten for Republikken Korea, Lee Myung-bak sammen med Koreas udenrigsminister samt ministeren for vidensøkonomi til et besøg i Grønland. Besøget mundede ud i aftaler, som afspejler den gensidige interesse for fremtidigt samarbejde på emner som forskning, videnskab og ressourceudvinding. Ligeledes tog jeg i december 2012 på et genbesøg i Korea sammen med en grønlandsk erhvervs- og kulturdelegation. Jeg skal her rette min varmeste tak til den koreanske regering og til det koreanske erhvervsliv og videnskabsmiljø for den varme gæstfrihed, der blev tildelt min delegation og jeg selv.

Jeg vil gerne takke alle jer, som besøgte os i Grønland i løbet af året, men også for de mange invitationer, vi har fået , som vi desværre ikke har kunnet tage imod af tidsmæssige grunde. Lad mig forsikre jer om, at jeres besøg og invitationer såvel som det, at et stigende antal lande vælger at oprette konsulater i Grønland, har en stor opmuntrende virkning på os.

Interessen for Grønland fra alle lejre og hjørner af det danske samfund, men også samfund i det nordiske, i det arktiske, det europæiske samt det internationale samfund og velviljen til at samarbejde med os har været overvældende – og smigerende – og mest af alt opmuntrende. Det takker jeg jer for.

Kære venner – lad mig slutte af med at rose og udtrykke min tak for det gode samarbede, vi har haft i 2012 – dette vores ”Sikke et år !”– år. Modtag mine bedste lykønskninger om et fremgangsrigt og godt nytår.