Miljøprisen for 2012

Selvstyrets Natur- og Miljøprisen for 2012 i kategorien Affaldsfri Natur og Miljø tildeles Ane Marie Olrik, Qeqertarsuaq

Under en sammenkomst onsdag den 16. januar 2013 overrakte Medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Anthon Frederiksen Grønlands Selvstyres Natur- og Miljøpris for 2012 til Ane Marie Olrik, Qeqertarsuaq i kategorien Affaldsfri Natur og Miljø.

Prisen tildeles som en påskønnelse af personer, institutioner eller organisationer, der som foregangsmænd og ildsjæle er med til at løfte natur- og miljøbevidstheden hos os alle, eller som med deres projekter yder en konkret indsats for at forbedre miljøet i Grønland.

Naalakkersuisut har motiveret tildelingen af Natur- og Miljøprisen for 2012 til Ane Marie Olrik således:

“Ane Marie Olrik lægger vægt på, at der er rent i Qeqertarsuaq året rundt, der er en følge af at Ane Marie udviser hensyn og respekt for naturen i dagligdagen.

På vej til arbejde, fra arbejde, på gåture, på ture ud i naturen har hun altid en pose med til affald.

Vedkommende tager ikke kun affald der kan være i posen, hun gør også rent i naboernes og familiemedlemmers hundepladser, og hun samler ligeledes tungt storskrald sammen i vejsiderne til afhentning.

Dette har kendetegnet Ane Marie i snart mange år, nemlig til at hun på frivillig basis medvirker til, at naturen i Qeqertarsuaq bliver renholdt.

Der er ikke ret mange andre med samme karakter som Ane Maries i Qeqertarsuaq, på nær af enkelte tilfælde, der som hende samler affald sammen.”


Medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Anthon Frederiksens tale under overrækkelsen kan læses her.