Hjælp ved sygdom i familien en realitet

Naalakkersuisut har i dag godkendt overenskomsten med SIK. Dermed er den socialfond som skal hjælpe de pårørende ved alvorlig sygdom i familien en realitet.

Medlem af Naalakkersuisut for Finanser Maliina Abelsen bemærker at ” Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at vi arbejder for, at give folk reelle forbedringer. Særligt skal vi gøre noget for de mest udsatte grupper. Det er netop det vi har gennemført i dag. Nu vil en af de grupper i samfundet, som har størst behov for forbedringer opleve at en svær tid bliver lidt lettere.

Overenskomstresultat gælder for to år og er indgået med en bruttoramme på 4,05 pct. I bruttorammen er der afsat midler til socialfonden.