Kulturarv

Grønlands kulturarv varetages af museumsvæsenet: Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (NKA), samt en række lokal- og specialmuseer rundt om i landet. Museumsområdet reguleres gennem særskilt lovgivning om museumsområdet og kulturminder.

Grønlands Nationalmuseum har bl.a. til opgave at fremvise museale samlinger, føre tilsyn med jordfaste fortidsminder, fredede bygninger og kulturhistoriske områder, samt vedligehold af udvalgte bygninger og områder med kulturminder, foretage arkæologiske undersøgelser, mv.

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv
Lokalmuseernes Sammenslutning

Beskrivelse af og status på Verdensarvsansøgningen i Kujataa

 

Formål: Projektet har til formål at få et nærmere afgrænset kulturlandskab i Kujataa på UNESCO’s verdensarvsliste.

 

Baggrund: I Sydgrønland har der været praktiseret landbrug i to kronologisk adskilte, men historisk set forbundne perioder.

 

Først var det folk med en norrøn baggrund; - den islandske kolonisation af dele af S og SV Grønland fra slutningen af 900-tallet, - som etablerede sig som bønder i en 4–500 år lang periode, indtil de af forskellige årsager ikke længere magtede at tilpasse sig de ændrede natur- og kulturgivne forudsætninger, som senmiddelalderen bød.

 

Senere var det inuitkulturens højt specialiserede sælfangere som, under indflydelse af den dansk-norske kolonisation, tog det store spring fra fanger til bonde. De to kulturer udnyttede det samme geografiske område af Grønland, hvor landbrug klimamæssigt er mulig.

 

Fælles for begge perioder har været landbrug baseret på fjeldgræsning for drøvtyggere i store områder og dyrkning af græs til vinterfoder på marker i umiddelbar nærhed af bostederne, - såvel som sælfangst, for begge grupper, har været et nødvendigt supplement til husholdningen.

 

Der er også den lighed, at begge kulturer har deltaget i samarbejde tværs over Nordatlanten, og endnu længere væk. Den norrøne bosættelse sendte skibe og mandskab til Nordamerika, havde handelsforbindelser til Skandinavien og Europa og havde eget bispesæde under paven i Rom.

 

Den senere landbrugskultur (startet af et norsk-grønlandsk ægtepar) har avlet får, køer og heste fra Island og Skandinavien, sendt landbrugselever på uddannelse i Island og Norge, og arbejdet på at eksportere produkter til Europa.

 

I dag repræsenterer området et driftigt moderne landbrug, hvor fårehold kombineres med grønsagsproduktion, turisme og anden følgevirksomhed, og hvor området stadig har stor udveksling med hele det nordatlantiske område. 

 

Fra grønlandsk side lægges vægt på, at området i Kujataa søges optaget på UNESCOs kriterie nr. 5 ift. OUV(Outstanding Values) – kriterier af særlig universel betydning:

 

Kriterie (v): Kulturlandskabet i Kujataa er et af de allermest marginale til at praktisere landbrug i på Jorden - i såvel middelalder som i nyere tid. Området udgør et enestående eksempel på samspil mellem menneske og natur.

 

Geografisk afgrænsning: Forslaget til Verdensarvsområdet, som søges optaget på UNESCOs verdensarvsliste består af 5 delområder i fjordsystemet omkring Tunulliarfik (Skovfjorden) og Igaliku Fjorden. Områderne er: 1. Qassiarsuk, 2. Igaliku, 3. Sis­sarluttoq, 4. Tasikuluulik og 5. Qaqortukulooq-Upernaviarsuk, med øen Arpatsivik inddraget.

 

Aktuel status for arbejdet: Ansøgningen (nomineringsmaterialet) blev afleveret til UNESCO med udgangen af januar måned 2016, og der er nu kommet besked fra UNESCO, at ansøgningen er godkendt mht. de opstillede tekniske krav. 

 

Arbejdet har været længe undervejs, der er kommet nye krav til, nye udfordringer, og delvist nye aktører. Et verdensområde i Kujataa har vist sig vanskeligt at afgrænse, - bl.a. fordi det indeholder beskrivelsen af en proces, på tværs af generationer, kulturer, og verdensdele.

 

Sideløbende med udformningen af ansøgningen er udarbejdet regelsæt og supplerende lovgivning, en Forvaltningsplan for området, kortmateriale, såvel som der er foretaget fredninger, afklaring af ejerskab for områdets bygninger, handleplaner for vedligehold, borgermøder, planer for informationscentre i området, og overvejelser om udvikling af informationsarbejdet generelt.  

 

Der foretages løbende ruinpleje, og vil skulle igangsættes oprydning i det store område, såvel som der senere bl.a. vil skulle laves stianlæg eller/og afmærkning.

 

Arbejdet for et verdensarvsområde i Kujataa er et samarbejde på tværs, af landet, og af lande: I et (elektronisk) tæt samarbejde mellem Kujalleq, Nuuk, og Danmark, til sidst en islandsk professor der udfærdigede den væsentligste del af nomineringsmaterialet.

 

I eftersommeren afventes en besigtigelsesbesøg fra UNESCOs ekspertgruppe ICOMOS, som skal tage endelig stilling til om området i Sydgrønland kan vurderes som verdensarv.

 

Den endelige beslutning foreligger først i 2017.

 

Ansøgningen foreligger kun på engelsk, og er kun trykt i 7 eksemplarer, men du kan se ansøgningen her:

Application for UNESCO World Heritage Site 

Annex