Arbejdsområder

Arktisk samarbejde

Det arktiske samarbejde består primært i samarbejdet i Arktisk Råd. Afdelingen for Udenrigsanliggender koordinerer Selvstyrets deltagelse i Arktisk Råd, der er et samarbejde mellem de otte arktiske stater - Canada, Danmark inkl. Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige, USA - og de oprindelige folk er repræsenteret som permanente deltagere ved seks interesseorganisationer.

Arktisk Råd er et intergovernmentalt forum, der overordnet beskæftiger sig med bæredygtig udvikling i bred forstand og beskyttelse af det arktiske miljø. Der er seks arbejdsgrupper under Arktisk Råd, og Grønland deltager i de mest relevante arbejdsgrupper samt i Senior Arctic Officials møderne.

Derudover samarbejder Grønland tæt med de arktiske lande på bilateralt niveau.

EU

Grønland har siden sin udmeldelse af EU i 1985 haft en række aftalemæssige relationer til EU. Samarbejdet finder primært sted på fiskeriet, samt i form af en partnerskabsaftale. Læs yderligere information om aftalerne her. Derudover har Grønland en tilknytning til EU via OLT (Oversøiske Lande og Territorier) ordningen. Selvstyret har i Afdelingen for Udenrigsanliggenders regi en repræsentation i Bruxelles, som varetager Grønlands interesser i EU's institutioner mv. Endvidere yder Repræsentationen service til Naalakkersuisut, Inatsisartut og centraladministrationen. Du kan læse mere om Grønlands relationer til EU på Repræsentationen i Bruxelles’ hjemmeside eller i Grønlands Repræsentation i Bruxelles’ nyhedsbrev her på Afdelingen for Udenrigsanliggenders side under ’Publikationer’.

FN

Afdelingen for Udenrigsanliggender deltager løbende i forskellige fora under FN, som har en særlig interesse for Grønland. Herunder for eksempel i FN's arbejde med menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder, klima, mm.

Grønland er ansvarlig for løbende rapportering til ILO vedr. status for implementering af ILO konvention 169 (Konvention om Oprindelige folk og Stamme folk i Uafhængige Lande), ligesom Grønlands Selvstyre sammen med den danske regering evalueres løbende af FN’s overvågningskomiteer i implementering af FN’s Menneskerettighedskonventioner.

Du kan læse mere om de forskellige FN fora herunder:

Kontinentalsokkelprojektet

I 2003 besluttede Folketinget, at Danmark skulle ratificere FN's havretskonvention af 1982. Efterfølgende har også Færøernes Lagting og Grønlands Landsting tiltrådt denne beslutning. Fra tidspunktet for ratifikationen, som for Danmark/Grønlands vedkommende skete den 16. november 2004, har et land 10 år til at fremsætte krav om udvidelse af retten til havbunden ud over 200 sømil.

For Danmark, Færøerne og Grønland er der fem interessante områder, heriblandt selve Nordpolen. For at kunne dokumentere kravet om retten til nye havbundsområder har det danske uddannelsesministerium igangsat et kontinentalsokkelprojekt i samarbejde med det færøske Landsstyre og Grønlands Selvstyre og med deltagelse af danske, færøske og grønlandske institutioner.

Læs mere om processen af Rigsfællesskabets kontinentalsokkelprojekt og fremsættelsen af krav


Nordisk samarbejde


Naalakkersuisut deltager i arbejdet i Nordisk Ministerråd. De enkelte medlemmer af Naalakkersuisut deltager i de respektive fagministerråd. Se www.norden.org. Samarbejdsminister for nordisk samarbejde varetages af Naalakkersuisoq for Natur og Miljø. De tilhørende sekretariatsopgaver påhviler Afdelingen for Udenrigsanliggender. Naalakkersuisuts nordiske politik er den del af den samlede udenrigspolitik, som retter sig mod arbejdet i Nordisk Ministerråd og for Inatsisartuts vedkommende arbejdet i Nordisk Råd og Vestnordisk Råd.


Samarbejde mellem Grønland og USA


Der er række samarbejdsaftaler mellem Grønland/Danmark og USA. Den grundlæggende aftale med USA vedrørende Grønland er Forsvarsaftalen af 1951. Som i senere år blev ændret og suppleret i Igaliku-aftalen af 2004. Forsvarsaftalen af 1951 indeholder forsvaret af Grønland som NATO-medlem. Samt hvordan Danmark vedrørende Grønland kan bidrage til kollektivt forsvar i NATO-alliancen. I Igaliku-aftalen blev Grønlands status ændret fra koloni til ligestillet del af Kongeriget Danmark. 

Der er også andre aftaler mellem USA og Danmark med Grønland som er relateret til forsvarsaftalen af 1951, USA´s militærtilstedeværelse i Grønland, informationsdeling i det område, samt autoriteten og ansvarsdelingen i amerikanske militærtilstedeværelse. 

    Læs mere om aftaler mellem Danmark/Grønland og USA: 
        Forsvarsaftalen af 1951
        Igaliku-aftalen 
        Økonomisk og teknisk samarbejde
        Miljøaftalen
        Kangerlussuaq-aftalen
        Dundas-aftalen
        Memorandum of understanding 1991

Samarbejdet mellem Grønland/Danmark og USA indtræffer mindst en gang årligt i samarbejdsfora  Joint Committee og i Permanent Committee.


Handels- og eksportfremme

Naalakkersuisuts varetagelse af Grønlands handelsinteresser indebærer analyser og forhandlinger med handelspartnere. Med henblik på at undersøge muligheden for bilaterale handelsaftaler, der kan øge den grønlandske eksport.

Naalakkersuisuts mål med de bilaterale handelsaftaler er at sikre færrest bindinger og restriktioner på samhandlen, lette adgangen for grønlandsk eksport til omverdenen og på sigt stimulere effektiviteten og produktiviteten i de enkelte grønlandske virksomheder i kraft af den frie konkurrence. Gennem bilaterale aftaler sigter Naalakkersuisut ligeledes mod at ekstensivere eksporten til så mange lande som muligt, så udførslen og indførslen af varer fra og til Grønland ikke bliver ensidig og dermed sårbar overfor prissvingninger og andre eksterne stød.


Protokol


Afdelingen for Udenrigsanliggenders protokol varetager officielle besøg i Grønland samt officielle arrangementer af Naalakkersuisut.

Du kan læse mere om vores arbejde på under ’Udenrigspolitiske Redegørelser’ hvor der i de årlige Udenrigspolitiske Redegørelser offentliggøres for årets udenrigspolitiske arbejde.