De juridiske rammer

De juridiske rammer har givet mulighed for at Grønland i stadigt stigende omfang, spiller en aktiv rolle i udenrigspolitiske anliggender, der særligt berører Grønland. Efter Selvstyrets indførelse 21. juni 2009 reguleres Grønlands udenrigspolitiske kompetence af Grundloven, Selvstyreloven samt af praksis.

Grundloven
Rigsmyndighederne har ifølge Grundloven kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. Ifølge Grundloven føres udenrigspolitikken derfor af den danske regering under ansvar for Folketinget (§19, stk. 1).

Selvstyreloven
Grønlands udenrigsanliggender reguleres af kapitel 4 af Selvstyreloven, som fastsætter hvornår Naalakkersuisut kan handle selvstændigt og hvornår rigsmyndighederne har kompetencen. Allerede i præamblen fastsættes Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter. Målet er at inddrage Naalakkersuisut i sager, der vedrører grønlandske interesser, også vedrørende sager som ikke er hjemtaget. Naalakkersuisut og den danske regering samarbejder med henblik på at sikre såvel Grønlands som Kongeriget Danmarks samlede interesser.

Fuldt ud overtagne sagsområder
Naalakkersuisut har bemyndigelse til at forhandle og indgå aftaler med fremmede stater og internationale organisationer, så længe det omhandler forhold som alene vedrører Grønland inden for områder som er fuldstændigt hjemtagne. Man kan i disse tilfælde også handle i fællesskab med Færøerne.
Grønland kan inden for hjemtagne områder indgå som medlem i internationale organisationer, hvor Danmark ikke er medlem, eller i organisationer som tillader andre enheder end stater at være medlemmer (§ 12 og 14).

Når der indledes forhandlinger om folkeretlige aftaler, underretter regeringen Naalakkersuisut herom, af forhandlinger om folkeretlige aftaler som har særlig betydning for Grønland.

Regeringen har kompetencen vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik samt de områder, som selvstyret endnu ikke har overtaget. Men fælles principerklæringen i Itilleq-aftalen må Selvstyret inddrages i sikkerheds og udenrigspolitiske spørgsmål af betydning for Grønland. Regeringen underretter Naalakkersuisut forud for internationale forhandlinger på områder, som har særlig betydning for Grønland. Naalakkersuisut skal høres i og har normalt mulighed for at deltage i den danske forhandlingsdelegation. Aftaler, hvor Grønland og Danmark i fællesskab har været inddraget i forhandlingerne, undertegnes af regeringen, i videst muligt omfang sammen med Naalakkersuisut.

Regeringen kan også bemyndige Naalakkersuisut til at føre forhandlingerne, med deltagelse af det danske Udenrigsministerium (§ 12 og 13).

Administrativt samarbejde mellem Naalakkersuisut og Udenrigsministeriet
Den 9. maj 2005 blev der indgået en administrativ samarbejdsaftale for Udenrigsdirektoratet og Udenrigsministeriet. Aftalen sigter på, at drøfte de administrative og rammemæssige forhold og samarbejde mellem de to administrationer, herunder fælles uddannelses- og udvekslingsordning. Forummet mødes en gang om året.

Senere samme år udstedte udenrigsministeriet retningslinjer for samarbejdet med Naalakkersuisut (på daværende tidspunkt Landsstyret). Disse uddyber bl.a. anvendelsen af forskellige betegnelser, samt den praksis der er opstået i forbindelse med samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og Naalakkersuisut. Disse retningslinjer gælder fortsat.

Herunder finder du Den Danske Grundlov og Selvstyreloven, som danner de juridisk gældende rammer for den udenrigspolitiske ansvarsfordeling.

Selvstyreloven
Den Danske Grundlov