Landbrugsrådet

Landbrugsrådet er rådgivende organ for Naalakkersuisut i spørgsmål knyttet til landbrug

Se også forretningsorden for Landbrugsrådet, klik her

Landbrugsrådet varetager konkrete opgaver, der uddelegeres af Naalakkersuisut og kan afgive udtalelser til Naalakkersuisut om nye tiltag indenfor reguleringen af landbrug i Grønland. Derudover kan Rådet tage spørgsmål op vedrørende landbrug, der ikke forudsætter en videre behandling i Naalakkersuisut.

Landbrugsrådet kan på eget initiativ opfordre Naalakkersuisut til at komme med forslag til nye tiltag eller ændringer af den eksisterende lovgivning omkring landbruget.

Landbrugsrådet skal gennem indsamling og bearbejdelse af oplysninger følge den økonomiske udvikling indenfor landbruget. Endvidere skal rådet komme med forslag til fremme af en gunstig udvikling i økonomien for erhvervet i sin helhed. Landbrugsrådet kan komme med forslag til fordeling og anvendelse af tilskudsmidler på finansloven til landbrug.

Landbrugsrådet skal gennem indsamling og bearbejdelse af oplysninger følge udviklingen i det til landbruget knyttede miljø.

Naalakkersuisut nedsætter et landbrugsråd, der består af følgende medlemmer:
 1) 1 formand udpeget af Naalakkersuisut
 2) 2 medlemmer udpeget af Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS)
     - De samvirkende Fåreholderforeninger
 3) 2 medlemmer udpeget af Kommune Kujalleq
 4) 1 medarbejderrepræsentant fra Konsulenttjenesten for Landbrug
 5) 1 medlem udpeget af Neqi A/S
 6) 1 medlem udpeget af Selvstyrets veterinærafdeling. 

Faste tilforordnede af Landbrugsrådet er følgende interessegrupper og myndigheder: Fåreavlens Administrationskontor, Konsulenttjenesten for Landbrug, Fåreholderskolen, Grønlands Naturinstitut, Sekretariatets Erhvervsafdeling samt Departementet for Miljø og Natur.

Landbrugsrådet har pt. følgende medlemmer: Formand Niels Lund, Frederik Frederiksen, Aqqalooraq Frederiksen, Otto Nielsen, Ole Mølgaard Motzfeldt, Stine Egede Nørbæk, Knud Albrechtsen. Tilforordnede til Landbrugsrådet: Lajos Zultan (dyrlægeembedet) og Asiarpa Motzfeldt (Fåreholderskolen).

Rådets formand kan på rådets vegne komme med offentlige udtalelser om landbrugspolitiske spørgsmål. Landbrugsrådet kan nedsætte underudvalg til varetagelse af konkrete veldefinerede opgaver.

Landbrugsrådet afgiver årligt beretning til Naalakkersuisut om sit virke.

Naalakkersuisut stiller sekretariatsbetjening sekretariatsbistand til rådighed for Landbrugsrådet. Der er nedsat et forretningsudvalg bestående af formand, næstformand samt tre medlemmer af Landbrugsrådet.