Forfatningskommision

Da Inatsisartut og Naalakkersuisut har besluttet, at der udarbejdes en forfatning for Grønland, nedsættes en forfatningskommission. Grundstøbningen af Grønlands mest grundlæggende lov er nu startet. Det bliver første gang Grønland skal gennemgå en demokratisk forfatningsproces, hvor folket tages med på råd.

Forfatningskommissionen sammensættes ud fra et ønske om at skabe en politisk bredt repræsenteret kommission. Forfatningskommissionen består af syv medlemmer og er sammensat, så alle partier er repræsenteret forholdsmæssigt efter deres størrelse i Inatsisartut. Partierne i Inatsisartut er blevet bedt om at indstille medlemmer til Forfatningskommissionen.

Forfatningskommissionen skal udarbejde forslag til Grønlands forfatning i to tempi, hvor den ene del af forfatningen skal kunne træde i kraft under selvstyret og supplere det danske riges Grundlov, for så vidt angår Grønland, indenfor rammerne af det danske rige. Den anden del af forfatningen skal først træde i kraft, når Grønland træder ud af Grundloven og det danske rige, og det grønlandske folk danner sin egen selvstændige stat.

En opgave for Forfatningskommissionen er at udfærdige et udkast til bestemmelser, der muliggør vores lands indtrædelse i et mellemstatsligt samarbejde, såsom indgåelse af en Free association-aftale med en anden stat, når Grønlands selvstændighed er indtrådt. Forfatningskommissionen tilrettelægger selv sit arbejde, herunder muligheden for nedsættelse af arbejdsgrupper

Kommissorium for Forfatningskommissionen