Drikkevandskvalitet i Grønland Redegørelse

Rapport om drikkevandets kvalitet i Grønland for perioden 2011-2013

Ansvaret for tilsyn og kontrol er delt mellem 5 forskellige myndigheder: Sundheds-, Veterinær- og Miljøområdet er centrale myndigheder. Sundhedsområdet er også decentral myndighed (forestår mikrobiologisk prøvetagning) og Landslægeembedet er rådgivende myndighed. Rapporten om Drikkevandskvalitet 2011-13 viser, at der er behov for at forbedre den offentlige kontrol med vandværkerne. Prøvetagningen har ikke i tilstrækkelig grad fulgt de fastlagte programmer. Kun i 2013 blev programmerne fulgt nogenlunde, og det viste sig, at den bakteriologiske kvalitet var så ringe, at der ved næsten en tredjedel af vandværkerne måtte udstedes kogeanbefaling. Det har også vist sig, at det ofte tager lang tid, før problemer bliver løst. Der er eksempler på, at bygder har haft kogeanbefaling i flere år.

Rapporten munder ud i en række forslag til forbedringer, som skal føre til en bedre kontrol og en bedre vandkvalitet. 

Rapporten kan læses her