Miljøberedskab

Miljøberedskabet har til formål at bekæmpe olie og – kemikalieforurening, som kan skade miljøet på land og i havet. Miljøberedskabet i Grønland kan opdeles i forurening på land og på havet. Havmiljøberedskabet kan endvidere opdeles i to geografiske ansvarsområder.

Handl hurtigt ved en miljøforurening

Opdager man, eller er man skyld i en forurening, så er det vigtigt, at man handler hurtigt og kontakter den rette myndighed hurtigst muligt. Herved vil der hurtigt og effektivt kunne iværksættes de nødvendige foranstaltninger for at bekæmpe forureningen. Den, der er ansvarlig for en forurening, har pligt til i videst muligt omfang straks at forhindre, at forureningen spreder sig yderligere.