Ansøgning om dumpning af fiskeaffald

I produktionen af fiskevarer genererer fiskeindustrien affald i form af fiskeindmad, -hoveder og lignende. Naalakkersuisut arbejder for at anvende fiskeaffaldet til andre formål, således at mængderne af fiskeaffald, der skal dumpes, er mindst mulig.

Naalakkersuisut kan meddele tilladelse til dumpning af organisk materiale, der stammer fra fiskeri og fangst.  Tilladelsen til dumpning meddeles efter en konkret vurdering af de aktuelle recipientforhold. En tilladelse til dumpning af fiskeaffald indeholder en række vilkår, som har til formål at minimere forureningen. I tilladelsen kan Departementet fastsætte vilkår til f.eks. maksimal dumpningsmængde, anvist dumpningslokation og krav til produktionen.

En dumpningstilladelse kræver en skriftelig ansøgning. Ansøger kan søge om tilladelse ved skriftligt at besvare en række spørgsmål, der fremgår af ansøgningsskemaet.

Ansøgningen om tilladelse til dumpning af fiskeaffald skal indsendes til Departementet for Natur og Miljø:    

Departementet for Natur og Miljø  
pan@nanoq.gl
Postboks 1614
3900 Nuuk

Snarest efter modtagelsen af ansøgningen vil ansøger få oplyst en sagsbehandler, som vil behandle ansøgningen.