Eksplosivstoffer

Eksplosivområdet

Tragiske hændelser i forbindelse med uheld og med terrorvirksomhed understreger behovet for styring og kontrol med indførelse, opbevaring, distribution og anvendelse af eksplosiver. Dette sikres gennem en enekoncession på indførelse, opbevaring og distribution samt en kontrolleret udstedelse af tilladelse til anvendelse. Desuden deltager Selvstyret i oplysningsvirksomhed over for brugerne med henblik på forståelse af reglerne på området samt forøgelse af sikkerheden.

Der foretages i samarbejde med politiet anmeldte og uanmeldte kontrolbesøg på sprængstofmagasiner og på byggepladser, hvor der anvendes eksplosivstoffer. Ved sprængstofulykker fortages der en vurdering af firmaer og sprængningsleders kvalifikationer.

Ulovligheder påtales og anmeldes eventuelt til politiet.

Ansøgningsskemaer og vejledninger

Diverse ansøgningsskemaer på eksplosivområdet kan hentes her:

Vejledning til skemaerne fås her:

Ansøgningerne skal i god tid udfyldes, underskrives og sendes til Departementet for Natur og Miljø:  

Departementet for Natur og Miljø 
pan@nanoq.gl
Postboks 1614
3900 Nuuk

Stark Kalaallit Nunaat har enekoncessionen for handel med eksplosivstoffer. Offentliggørelsen og dele af indholdet kan læses her.

Sammenblanding og brug af ANFO kræver særskilt tilladelse

ANFO er et eksplosiv med mange fordelagtige egenskaber, herunder lav pris i forhold til andre eksplosiver. Dog har ANFO også sine begrænsninger. ANFO er bl.a. sværere at dosere end patronerede eksplosiver, og risikoen for fejlsprængninger er derfor højere ved brug af ANFO.

Det er departementets vurdering, at ANFO egner sig bedst til råstofudvinding og anlægsprojekter, der ligger langt fra bebyggede områder. Brug af ANFO indenfor bebyggede områder kan imidlertid ikke anbefales, og tilladelse gives derfor kun undtagelsesvis og kun under tungtvejende argumenter, hvoraf pris ikke opfattes som et tungtvejende argument.

Når du søger om tilladelse til at sammenblande og/eller anvende ANFO, er det derfor vigtigt at der angives præcist, hvor det anvendes, til hvilket formål samt andre forhold, der evt. kan tale for brugen af ANFO i det enkelte tilfælde.

Sagsbehandlere på beredskabsområdet er følgende:

Stark Kalaallit Nunaat har enekoncessionen for handel med eksplosivstoffer. Offentliggørelsen og dele af indholdet kan læses her.