PCB

Stoffet PCB har tidligere været anvendt i elektronisk udstyr og byggematerialer som fugemasse, maling og termoruder. I dag ved man, at stoffet er svært nedbrydeligt og skadeligt for miljø og sundhed.

 

Forbud mod PCB

Det er forbudt at anvende PCB i dag, men PCB findes stadig i nogle bygninger. Før en bygning skal renoveres eller nedrives, skal det derfor undersøges, om bygningen indeholder PCB-holdige materialer. PCB-holdigt affald er farligt affald og skal håndteres forsvarligt for at undgå, at PCB spredes til omgivelserne med skadelig effekt på miljø og sundhed.