Borgermøde om havne

Den hydrauliske modellering opstiller en model, der beskriver vandstands- og strømforholdene i og omkring havnen. Formålet med modellen at vurdere, hvordan en udvidelse af havnen vil påvirke strømforholdene i den fremtidige havn. Der ud over danner modellen grundlaget for en beregning af spredning af sediment i forbindelse med arbejder på havnen og evt. deponering af overskydende sediment.

Trafikmodelberegningerne belyser de trafikale konsekvenser af ændringerne på vejene og den forøgede/reducerede trafik, etablering af havnen med tilhørende veje vil medføre. Beregningerne omfatter blandt andet ventetider i rundkørsler og andre konsekvenser.

Rapporten vedrørende støj beskriver de ændringer af støjen på omgivelserne, som vil blive resultatet af etablering og drift af både den eksisterende og den nye havn. Rapporten beskriver og vurderer både støj og vibrationer, som stammer fra for eksempel brug af store maskiner og den forøgede kørsel på vejene i anlægsfasen samt i hvilket omfang støj og vibrationer fra driften af havnen og kørsel til og fra denne vil belaste omgivelserne.

Rapporten om sedimentforhold beskriver, hvordan anlægsarbejderne vil påvirke omgivelserne med sediment. Når der fjernes, tilbagefyldes og evt. deponeres sediment, vil der altid spildes noget. Sedimentet består både af jord og forskellige forurenende stoffer som f.eks. tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der er derfor udtaget prøver at sedimentet, som er analyseret. Ved hjælp af den hydrauliske model er det derefter beregnet, hvilken påvirkning anlægsarbejderne vil få på de omgivende vandmasser.

Rapporten om støj under vandet beskriver, hvilken påvirkning det vil få på omgivelserne, når der sprænges fjeld primært under vandet. Der ud over er det i rapporten beskrevet, hvordan de påvirkninger, som vil komme fra sådanne sprængninger, kan reduceres, så påvirkningen ikke bliver væsentlig.