Udviklingens laenker

Forsoningskommissionen holdte debatarrangement med æresmedlem professor Karla Jessen Williamson som oplægsholder med titlen ”Udviklingens Lænker” onsdag den 3. februar i Nuuk.
Lokalet i Katuaq’s Venskabssal var fyldt med interesserede borgere som kom for at høre oplægget og debattere om aktuelle og historiske forhold, der fylder i de enkeltes dagligdag. Der blev stillet spørgsmål, og der blev videregivet holdninger samt budskaber om blandt andet livsanskuelser, sociale forhold mellem befolkningsgrupper og samfundsforhold.
Debatarrangementsformen som er en aktivitetsform blandt flere af kommissionens planlagte borgerinddragelsesformer, der skal være med til at skabe tættere dialog med befolkningen.
”Kommissionen vil gerne skabe dialog blandt befolkningen og ønsker at inddrage så mange som muligt i processen. Vi vil gerne få de enkelte borgere mere i tale, så de kan blive hørt, og give borgerne større mulighed for indflydelse til at forme vores forsoningsproces. Debatarrangementer med aktuelle og relevante temaer som overskrifter er blandt en af måderne kommissionen vil komme i dialog med borgerne på.
Æresmedlem professor Karla Jessen Williamson har formået at skabe en interessant og tidssvarende relevant debat. Kommissionen har på denne måde modtaget en del relevante budskaber og modtaget viden af borgerne. Kommissionen har planer om at afholde en række debatarrangementer og vi glæder os allerede til det næste.” Udtaler formanden Josef Therkildsen.

Powerpointpræsentation af æresmedlem Dr. Karla Jessen Williamson