Nanook sang

Christian K. Elsner og Frederik K. Elsner under en pause af indspilningen af musikken.
Vi blev kontaktet af forsoningskommissionen tidligere i år og spurgt, om vi kunne skrive en sang til deres kampagne. Min bror og jeg skriver kun sange, vi kan stå inde for, og vi anså projektet for spændende og meget tæt på vores egne følelser omkring emnet. Sangen er akustisk med vokaler, klaver og en guitar.
Hør sangen Ilunniittuassavoq
"Suussuseq
Kinaassuseq
Kalaallit inuiaat
Taartut qaamasullu
Uummataanni pigisaat minguitsuupput
Ineriartorneq aqqutaa imaannaanngilaq
Siulitta pissusaat tappiitsut nungussavaat
Kalaaliunerit takutilaariuk
Inoqatitit nakkarsarnagit
Kinaassuserput ilunniittuassavoq
Ersinngitsoq malunnartuassavoq
Kalaaliunerit takutilaariuk
Inussiarnersumik atulaariuk
Saammaateqatigiinneq
Saammaateqatigiinneq"
Sangen handler om identitet. Hvad er identitet? For min bror og jeg, som har skrevet sangen her, omhandler det ikke udseendet, men det indeni, man som menneske føler. Min bror og jeg er selv opvokset i en lille by, hvor man sagtens kunne føle sig udenfor pga. udseendet - vi har haft den force, at vi kan det grønlandske sprog, men det var ikke altid nok. Vi er vokset op med grønlandske og danske venner, og desværre var der mange stridigheder imellem dem, som havde danske forældre, og dem, som havde grønlandske forældre – mest pga. sproget i hjemmene. Man har derfor kunnet føle sig som en lus mellem to negle, når man havde venner i begge lejre. Noget, jeg husker meget tydeligt, var når vi spillede fodbold… inden træneren dukkede op, var det altid ”danskerne” mod ”grønlænderne”, og dengang handlede det også meget om, hvilken klasse man gik i – grønlandsksproget eller dansksproget klasse. Var man i en grønlandsk klasse, kom man på den grønlandske del af fodboldholdet. Var man i en dansk klasse, kom man på det danske hold. Det foregik hemmeligt, og da vores grønlandsk- og dansksprogede træner kom og så det, blev han vred og råbte: Det dér vil jeg aldrig se igen! Han forklarede, at det var forkert. Et andet godt eksempel var, da jeg lige var flyttet til Nuuk. Jeg stod og ventede på en hotdog i natgrillbaren, mens en midaldrende lys mand blev svinet til af et par unge gutter. Den lyse mand forklarede skuffende de to unge, at han havde boet i Nuuk siden 70’erne… inden de blev født, og at det var tarveligt af dem at sige ting som rejs hjem…til ham. Han følte sig 100 % hjemme, sagde han, og har arbejdet som håndværker lige siden. Det rørte mig meget, og jeg har aldrig fået det billede ud af hovedet, hvor de to unge fyre fik dårlig samvittighed og gik derfra med bøjede hoveder, fordi den lyse mand fik opbakning af andre grønlandsksprogede, som stod ved grillbaren. Jeg var ærligt talt forbavset over, at sådan noget stadigvæk fandt sted i år 2002 - og gør det stadigvæk den dag i dag.
Der er mange eksempler på disse ting fra begge sider, og jeg har valgt de nævnte ud. Som vi føler, er det noget, som gemmer sig inde bagved hos rigtig mange. Vi har begge oplevet den mobning, der står bag; vi har selv været ofre for det, og i de værste tilfælde har vi selv været udøvere af det i én eller anden grad, ganske enkelt pga. vores uvidenhed. Når disse ting er sagt, har vi dog haft en fantastisk barndom i en lille by, hvor der alligevel har været en del fornuft blandet med frustrationer i samfundet som følge af den hurtige udvikling, som har fundet sted. Man skal nemlig også huske på, hvorfor folk er blevet så frustrerede og er begyndt at opføre sig racistisk over for hinanden. Det er et lille samfund, ja, og der kan ske store ting ved selv små armbevægelser i både positive og negative retninger, men når der er tale om sådan et ømt emne, er det vigtigt, at man giver plads til at lytte til alle sider, hvor man både hjælper dem, som føler sig som ofre pga. kulturen, udseendet, sproget eller dialekten, men også dem, som render rundt med et ophobet tryk af had og utilfredshed. Ofte er udøveren af det nemlig et resultat af at have været et offer førhen - husk det.
Denne sang er en forsoningssang, vi har skrevet… at være grønlænder bør ikke være at sige ”angerlarniarit” til en person, som ikke er fra samme steds fra eller som ikke kan sproget/dialekten eller er lys eller mørk i huden. Det bør heller ikke være en person, som kommer til en anden by eller op til Grønland og ser nedladende på dem, som ikke lige har den samme uddannelse eller høje levestandard som én selv uden overhovedet at forstå eller i det mindste at sætte sig ind i kulturen. Folk kender ikke altid hinandens baggrund og dømmer ofte på udseendet. Om man er lys eller mørk, er det helt op til én selv, hvordan man vil betegnes. Min bror Frederik har altid sagt, at da han boede i Danmark, blev han anset som en grønlænder til trods for sit danske udseende – dette er identitet. Som han selv siger, ER han jo grønlænder. Identitet er et valg. Han har valgt ud fra sit hjerte, ud fra det, han føler, og betyder det, at han blev kaldt for grønlænderen i Danmark, valgte han at bære det med stolthed fremfor at se det som et nedladende udtryk. Jeg føler og kalder mig selv for grønlænder, men har selvfølgelig mine danske træk, som jeg ikke kan eller vil skjule. Jeg elsker min grønlandske familie, jeg elsker min danske familie, jeg elsker mine grønlandske venner, og jeg elsker mine danske venner. Når der i denne sang bliver sunget ”Kalaaliunerit”, betyder det du som menneske, som har relationer til Grønland eller bor i Grønland eller endnu vigtigere, føler dig som grønlandsk, om det er via blod eller ganske enkelt i hjertet – om du er mørk eller lys, om du kan det grønlandske sprog eller ej… så vis dit positive væsen over for dem, som ikke lige ligner dig selv eller opfører sig som dig. Anvend også de positive værdier fra vores forfædre – det smukke smil, selvtilliden. Husk, at det her kun er en sang, fortalt med vores øjne, fra vores perspektiv, og det er vigtigt at forstå, at sangen skal fortolkes positivt.
Vi har selv, som mange andre, savnet at være oplyste, selvom vi selv er en del af samfundet. En grønlænder i dag er ikke altid synlig, men han/hun kan altid mærkes og føles, og det er dér, essensen ligger. Sangens budskab er lettere sagt end gjort, ja, og der er selvfølgelig også tale om en masse perspektiver fra fortiden derude, som vi yngre i dag sikkert ikke kan sætte os ind i, men man skal jo starte et sted. Vi håber, at sangen kan skabe lidt positiv energi til den følsomme kampagne.
Christian K. Elsner