National og international fangstpolitik

Naalakkersuisut-områdets politik vedrørende Fiskeri og Fangst omfatter alle de levende ressourcer i Grønland

Fangst og jagtpolitikken omfatter udnyttelse og bevarelse af primært pattedyr og fugle.

Der er fokus på følgende overordnede forhold

  • Nationale og internationale forpligtelser for bæredygtig udnyttelse
  • Et bedst muligt samfundsøkonomisk udbytte
  • En hensigtsmæssig fordeling mellem de erhvervsmæssige og den rekreative udnyttelse

Fangst- og jagtpolitikken har som hovedmålsætning at sikre en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fangstressourcerne (primært pattedyr og fugle). Der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse.

En anden hovedmålsætning er at sikre en hensigtsmæssig og øget udnyttelse af naturens rigdomme der stammer fra fangstdyrene.

Endvidere er det vigtigt for Naalakkersuisut at øge selv­forsyningen, som undersøges og udvikles. Dette er med ønske om at mindske afhængigheden af importerede fødevarer.

Ovenstående skal ske i overensstemmelse med sædvanlig biologisk rådgivning, økonomiske og beskæf­ti­gel­ses­mæssige hensyn indenfor fangsterhvervet og dertil knyttede erhverv, andre erhvervs­mæssige interesser og på befolkningens rekreative behov.

Herudover skal der i fangst- og jagtforhold lægges vægt på inddragelse af fanger- og brugerviden.

På samme måde som for fiskeriet skal dette ske under hensyn til de overordnede principper om bære­dygtighed såvel nationalt som internationalt, samfundsøkonomisk udbytte og hensigtsmæssig fordeling mellem erhvervsmæssig og rekreativ udnyttelse.

Derudover omfatter fangstpolitikken, at der arbejdes aktivt for, at internationale organisationer og institutioner ikke begrænser mulighederne for udøvelsen af erhvervet, udover hvad en bæredygtig udnyttelse af ressourcen tilsiger.