Kalaalimerngit, promovering af grønlandsk proviant

Et af fokusområderne i Departementet for Fiskeri og Fangst (APN) er øget anvendelse af grønlandsk proviant – kalaalimerngit.

Grønland har en rigdom af råvarer, som vi bør og skal anvende i langt højere grad både mængdemæssigt, men også geografisk spredt. I Naalakkersuisuts koalitionsaftale står bl.a., at det er vigtigt for Naalakkersuisut, at mulighederne for øget selvforsyning af fødevarer undersøges og udvikles, med ønske om at mindske afhængigheden af importe­rede fødevarer.

Vores ressourcer har en diversitet og spænder vidt i form af råvarer fra seafood, fugle, hav- og landpattedyr samt landbrugsprodukter. Et bredt udvalg af produkter som giver os muligheden for en varieret og sund kost.

Målet er således at have så mange forskellige grønlandske fødevarer tilgængelige for forbrugerne. Man skal sætte fokus på vore egne fødevarer og sætte skub i efterspørgslen af disse.

Naalakkersuisut understreger vigtigheden af undersøgelse af muligheder for øgning og innovativ udvikling i relation til selvforsyning. Således er det over et bredt felt at man skal sætte skub i realiseringen af ønsket om øget selvforsyning.

Nogen af de mulige veje til dette er, at finde muligheder hvori, det offentliges forbrug af grønlandske fødevarer kan forøges. Bl.a. er det Naalakkersuisuts mål, at mindst halvdelen af de midler som det offentlige institutioner bruger til indkøb af fødevarer, skal bruges til produkter fra fiskere og fangere samt landbrugere.

I sidste ende er det hver enkelt af os som forbrugere, som skal have fokus på anvendelse af grønlandske fødevarer. Politikernes og forvaltningens opgave i dette er, at sætte fokus og bane vejen samt evt. fjerne og minimering af hindringer for mulighederne for øget anvendelse af grønlandske fødevarer.