Jagtbevis system

Fangst og jagt forvaltes ved hjælp af jagtbeviser og licenser. En række af fangstdyrene er kvoterede, med kvoterne reguleres det antal af dyr, der er til rådighed for fangst og jagt

Oplysningerne fra jagtbevissystemet er helt afgørende for forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland. Således bruges data fra systemet også som supplement til biologiske undersøgelser.

Jagtbeviser og licenser

Der opereres med to forskellige typer beviser, henholdsvis erhvervs- og fritidsjagtbevis. For hver af dem stilles der forskellige krav til erhvervelse af jagtbevis. Se bestemmelserne i gældende lovgivning.

Alle personer, der ønsker at deltage i jagt og fangst, skal være i besiddelse af en tilladelse i form af et gyldigt jagtbevis. Der sendes en ansøgning til fritidsjagtbevis enten via kommunen eller via det digitale system i Sullissivik og erhvervsjagtbeviset via kommunen. Dette gælder for såvel kvoterede som for andre arter som er reguleret på anden måde via de gældende bekendtgørelser.

Licens til fangst af vågehval, finhval, grønlandshval, pukkelhval, hvalros og isbjørn kan kun fås af personer med erhvervsjagtbevis. Og licens til fangst af narhval, hvidhval, rensdyr og moskusokse kan i princippet fås af alle personer med jagtbevis og afhængig af hvad de enkelte kommuner har besluttet. Licenserne udstedes af de enkelte kommuner, der også afgør den eventuelle fordelingsnøgle mellem fritids- og erhvervsjagtbeviser.

Fangstrapportering

Husk at indberette din fangst senest den 15. oktober for jagtsæsonen 2016/2017. Her er link til årsrapporteringsskemaet (2016/2017) som du også fik tilsendt sammen med PINIARNEQ hæftet.

Indtil 1992 har der været tre jagtbeviser som også forpligtede fangstrapportering. Pr. 1. januar 1993 blev bestemmelserne strammet og tydeliggjort til kun at omfatte 2 jagtbeviser, som vi kender det i dag.

Fra dag af blev indehaverne af begge typer ansvarlige for at indberette fangsten til APNN. For alle arter, sker dette ved at udfylde ”årsskemaet” der udsendes med PINIARNEQ hæfter. APNN lægger stor vægt på at oplys­ningerne er så pålidelige som muligt, da de som sagt bruges på forskellige områder, såsom af biologer og forvaltere samt forskere.

Og fra 2004 har fangere, der nedlægger isbjørn, hvalros, store hvaler og små hvaler skullet udfylde en ”Fangstrapport / særmeldingsskema” med supplerende oplysninger omkring fangsten. Dette er udover indberetningen via PINIARNEQ årsskemaet. Der henvises til gældende lovgivning vedr. hhv. fritidsjagt­beviser og erhvervsjagtbeviser.

Rapporten udfyldes pr. nedlagte dyr, bortset fra rensdyr som kan have flere dyr på samme rapport. Rapporteringsskemaet indsendes til den pågældende fangers hjemkommune, der tjekker oplysningerne og videresender skemaet samt licensen til APNN eller Grønlands Naturinstitut (hvis det er rensdyr / moskus­okse).

Politiet har det overordnede ansvar for overholdelse af reglerne om fangst og jagt. Derudover er der flere steder ansat jagt- og fiskeribetjente, hvis primære opgave er at føre tilsyn med fangst, jagt og fiskeri efter laks og ørred.