Borgerinddragelse i råstofprojekter

Høringsmøde i Narsaq

Forhøring og anmeldelse af projekt

Hvis et mineralprojekt eller efterforskningsprojekt antages at få væsentlig indvirkning på samfundet, skal rettighedshaveren udarbejde en projektbeskrivelse som sendes i forhøring. Projektbeskrivelsen indsendes til Råstofmyndigheden og sendes i høring i 35 dage. Dermed får borgerne mulighed for at få indflydelse på indholdet i de efterfølgende undersøgelser, hvorefter VSB-redegørelsen bliver udarbejdet.

En forhøring har flere formål, men skal primært sikre meningsfuld inddragelse tidligt i processen. Ved at foretage en forhøring forud for den offentlige høring, sikres det at selskaberne på et tidligt tidspunkt i projektet, får skabt kontakt til relevante interessenter og myndigheder, herunder relevante kommuner.
Forhøringen er den officielle anmeldelse af et projekt, og kan derfor betragtes som en formel tilkendegivelse af, at selskabet ønsker en VSB proces/høring gennemført.

Anmeldelsen sker ved at selskabet fremsender en skrivelse, hvoraf det fremgår, at selskabet ønsker det berørte projekt anmeldt. Anmeldelsen skal som minimum vedlægges en projektbeskrivelse og et ikke-teknisk resumè på både grønlandsk og dansk.

Projektbeskrivelsen bygger på og inkluderer forundersøgelser (Scoping Study), og kan derfor betragtes som en form for udkast til kommissoriet (Terms of Reference).
Indkomne høringssvar vil blive sendt til selskabet, og det er selskabets pligt, at inkludere input fra høringssvar i det videre arbejde med VSB rapporten. Høringssvar skal, på lige fod med høringssvar i den 8 ugers offentlige høringsproces, indgå i hvidbogen.

Selskabet fremsender herefter kommissoriet (Terms of Reference) til myndigheden, som baseret på input i forhøringen, herefter skal godkende kommissoriet, før der kan udarbejdes og indleveres et VSB udkast.
Processen sikrer at alternative projektforslag, idèer og afklarende spørgsmål adresseres tidligt i processen, således at overvejelser og konkrete forslag kan blive indarbejdet på et tidligt stadie i forløbet og derved indgå som reelle alternativer til det oprindelige projektforslag.

Redegørelse for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB)

Når selskabet efterfølgende skal udarbejde en VSB-redegørelse, indsendes denne til Råstofmyndigheden sammen med en ansøgning om tilladelse til udnyttelse. Herefter påbegyndes sagsbehandlingen og en vurdering af projektets samfundsmæssige bæredygtighed. I forlængelse heraf bliver der arrangeret en otte ugers offentlig høringsperiode med indlagte møder, så den lokale befolkning og andre parter får mulighed for at fremkomme med kommentarer til indholdet af VSB-redegørelsen. En redegørelse for Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) skal ifølge råstofloven udarbejdes efter bestemte retningslinjer, hvis følgende kriterier er opfyldt: 

  • Aktiviteten er omfattet af råstofloven

  • Det antages, at aktiviteten har væsentlige indvirkninger på samfundet

En VSB-redegørelse skal godkendes af Naalakkersuisut

Du kan læse mere om VSB retningslinjer

på denne folder

Offentlig høring

Udover de forskellige informations- og interessentmøder selskaberne afholder i forbindelse med et projekt, afholder det offentlige som udgangspunkt 2 lovbestemte høringer. Tidligt i processen foretages en forhøring på 35 dage, for at inddrage interessent på et tidligt tidspunkt i projektfasen og for at give borgere m.fl. reel mulighed for at påvirke projektplanerne i god tid før de udarbejdes endeligt. Derefter sendes et udkast til VSB rapporten i offentlig høring på Selvstyrets hjemmeside i minimum otte uger. Råstofselskabet skal svare på høringsvar og indarbejde høringsvar i den endelige VSB som lægges op til politisk godkendelse.

Høringsmøder

Parallelt med den offentlige høring arrangerer Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender høringsmøder i den/de berørte kommune (r). Møderne vil blive ledet af en uafhængig mødeleder. Høringsmøderne vil berøre såvel samfundsmæssige aspekter som miljømæssige aspekter ved projektet.

Borgermødet vedrørende Hudson Ressources projekt ved White Mountain i Kangerlussuaqfjorden

IBA-aftale (Impact Benefit Agreement)

I forbindelse med et råstofprojekt skal der aftales en IBA-aftale mellem Selvstyre, kommune(r) og råstofselskabet. En IBA- Det er en aftale er en samarbejdsaftale der bruges som værktøj til at omsætte de gode hensigter i VSB redegørelsen til mere konkrete årlige mål. Det er en aftale, der har til formål at optimere de positive aspekter af et råstofprojekt - og minimere de negative aspekter. Aftalernes fokus er typisk rettet mod at få øget beskæftigelsen, flere uddannelsespladser og opkvalificering af den lokale (typisk ufaglærte) arbejdskraft og inddragelse af lokale virksomheder.

Færdigbehandlede IBA-aftaler offentliggøres på siden med publikationer


Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq samt Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum underskriver IBA aftale vedrørende Hudson Ressources projekt ved White Mountain i Kangerlussuaqfjorden i 2015.

Udnyttelsestilladelse

Før et råstofselskab kan begynde på sin aktivitet (f.eks. en mine), kræver det en udnyttelsestilladelse, der gives af Naalakkersuisut efter en vurdering af selskabernes ansøgning. En ansøgning om en udnyttelsestilladelse består af en VSB, en VVM (Vurdering af virkninger på Miljøet) og en række andre rapporter og dokumentation fra selskabet, herunder et lønsumhedsstudium. Desuden skal der være udfærdiget en IBA for projektet.

Høringsfond

Når en projektbeskrivelse er sendt i offentlig forhøring kan berørte borgere, lokalsamfund og relevante organisationer i Grønland søge midler til at igangsætte undersøgelser og søge rådgivning til afdækning af særlige problemstillinger, relateret til konkrete råstofprojekter i Grønland.

Fonden er et nyt initiativ med forankring i råstofloven og har til formål at sikre, at lokalsamfund og borgere, som bliver berørt af et konkret råstofprojekt, kan ansøge om midler til gennemførelse af undersøgelser eller til at indhente information og rådgivning om uafklarede problemstillinger eller bekymringer. Ligeledes kan relevante registrerede grønlandske organisationer søge om midler til gennemførelse af undersøgelser eller indhentning af information om et konkret råstofprojekt.

Der kan ansøges om midler i fonden tidligt i idéfasen, idet ønsket er at fondens midler skal anvendes til at berørte borgere og relevante organisationer kan skaffe sig viden og information til konstruktivt at bidrage til udviklingen af råstofprojektet.

Selskabet skal betragte de fremkomne undersøgelser som partsindlæg på linje med generelle høringssvar. Rapporter og anden indsamlet information fra denne proces skal derfor indgå i udviklingen af råstofprojektet, som baggrundsmateriale forud for en endelig beslutning om godkendelse.
Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om, hvor mange midler fonden skal indeholde, krav til ansøgningen, hvem der kan ansøge, hvordan midlerne skal fordeles, samt hvem der skal administrere fonden. Nærmere bestemmelser om fonden, herunder finansiering, tidsfrister m.v. vil fremgå her på siden.

Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)

Grønland undersøger i samarbejde med Danmark mulighederne for et tættere samarbejde vedrørende øget gennemsigtighed i råstofselskabers indbetalinger til regeringer og offentlige institutioner. Der arbejdes som led i denne proces på en redegørelse som skal belyse eventuelle konsekvenser og problemstillinger, ved en tættere tilknytning til EITIs standard. 

Yderligere information: www.eiti.org