Arbejdsmarked

 Job, vejlednings og opkvalificeringscenter Majoriaq

Borgere der vil søge job, vejledning eller opkvalificering skal fremover henvende sig til Majoriaq, hvor de vil kunne modtage vejledning og få udarbejdet en handlingsplan for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, uddannelse eller et opkvalificeringsforløb.

Landets samtlige Piareersarfiit og arbejdsmarkedskontorer er pr. 1. januar 2016 sammenlagte til job, vejlednings og opkvalificeringscentre, med det nye navn, Majoriaq.

Dette er Naalakkersuisuts initiativ som er beskrevet i Arbejdsmarkedsstrategien ”et trygt arbejdsmarked 2015”, hvor det er hensigten at benytte ressourcerne på arbejdsmarkedskontorer og Piareersarfiit bedre, ved at sammenlægge disse to. Ikke mindst for at forenkle og gøre det mere fleksibelt, så borgerens vej gennem systemet gøres lettere til job, vejledning og opkvalificering.

PKU

”Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte” (PKU) er en del af Naalakkersuisuts Uddannelsesplan, der blandt andet har fokus på, ”at personer i udsatte erhverv indgår i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt inden for daginstitutionsområdet i kommunerne”.

Hovedmålgruppen for PKU-puljen er således ufaglærte, der er ledige eller er beskæftigede i truede erhverv, samt personer med behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes.

Kompetenceudviklingen sker gennem en vifte af PKU-kurser, der generelt er kendetegnede ved:

  •     At de tilrettelægges som kursusforløb, typisk af 3 – 5 moduler, oftest af 1-2 ugers varighed.
  •     At det oftest er arbejdsgivere, der tilmelder kursisterne.
  •     At alle udgifter afholdes af Landskassen, herunder også kursusgodtgørelse til kursisterne.

 

ILO

ILO har eksisteret siden 1919 og har vedtaget mere end 180 konventioner vedrørende arbejdsmarkedsforhold. Grønland er i dag omfattet af 15 konventioner, der sætter standarterne for forholdende på det grønlandske arbejdsmarked. Det er landet der selv bestemmer, hvilke af disse konventioner man ønsker at være omfattet af. Hvis Grønland vælger at tiltræde en konvention, har landet en forpligtelse til at overholde konventionen og løbende afrapportere til ILO, hvorledes den pågældende konvention bliver gennemført.

 

Grønland sender hvert år en repræsentant fra Selvstyret til ILO’s Internationale Arbejdskonference i Genève i juni. Grønlands repræsentant er en del af den danske delegation, der desuden tæller repræsentanter fra det danske Beskæftigelsesministerium samt repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i Danmark.

Fastsætte internationale standarder om arbejdsmarkedsforhold ved vedtagelse af konventioner og henstillinger

  •     Teknisk samarbejde som er fokuseret omkring fremme af anstændigt arbejde (Decent Work)
  •     Forskning, uddannelse og publikation om arbejdsmarkedsforhold.

 

Udefrakommende arbejdskraft

I tilfælde af at en erhvervsdrivende i Grønland ikke har mulighed for at ansætte hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft, er der mulighed for at ansøge om udefrakommende arbejdskraft.

For at sikre den grønlandske arbejdskraft har førsteret til arbejde i Grønland, skal arbejdsgiveren søge om kommunal tilladelse til ansættelse af udefrakommende arbejdskraft, hvis:

1) stillinger, hvis varetagelse ikke forudsætter faglig uddannelse,

2) stillinger, hvis varetagelse kræver faglig uddannelse svarende til mesterlære, erhvervsfaglig grunduddannelse eller Siamasissumik Tunngaviusumik Ilinniartitaaneq,

3) stillinger, hvis varetagelse kræver videregående uddannelse som socialpædagog og socialrådgiver og

4) stillinger, hvis varetagelse kræver videregående søfartsuddannelse.

Dette gælder også for nordiske borgere.

Det er arbejdsgiverens ansvar at indhente tilladelsen hos kommunen.

Borgere fra 3. lande, lande uden for Norden, skal ansøge Udlændingestyrelsen om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland med henblik på beskæftigelse.

 

Det er normalt en betingelse, at beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at give en udlænding opholds- og arbejdstilladelse i Grønland. Det kan fx være tilfældet, hvis der er mangel på personer i Grønland, som kan udføre den pågældende type arbejde.

Reglerne gælder også ved frivilligt/ulønnet arbejde.

 Beskæftigelsesstrategi 2015 "Et trygt arbejdsmarked"

Arbejdsmarkedsredegørelse 2014